Vi har spist blåmuslinger lige siden ældre stenalder for mere end 10.000 år siden. Muslingerne kræver kun meget få ressourcer og har et lille CO2-aftryk. Så hvis vi skal gøre noget godt for vores miljø og bæredygtighed i fremtiden, er det genialt at spise blåmuslinger. – Og så smager de fantastisk.
Nyd smagen af efterår: Prøv en lækker svampepostej.
Hver måned kan du finde en ny workshop med fokus på en aktuel råvare.
Smag, test, vurdér … /smagensdag.dk/manedens-smag
Kulmulen er i familie med torsken. Vi kan fange kulmulen i de danske farvande, og der er flest i Nordsøen og det nordlige Skagerrak. Den har fået sit navn, fordi den har en lang kulsort mund og gællehule. Prøv den netop nu, den smager skønt og er spændende at eksperimentere med i køkkenet.
Fik du det spændende Smagekit fra Smagens Dag sidste år? Hvis ikke, så har du chancen nu. Vi har nogle stykker på lager som skal ud og virke. Udfyld kuponen her, og vi sender et gratis Smagekit til skolen så længe vi har på lager. Bemærk, der er materialer til smageforsøg til 50 elever i Smagekittet.
I materialet Smag med alle sanser (2017) finder du workshops der passer til indholdet i Smagekittet.
Læs omtalen af Smagekittet her
[gravityform id=”6″ title=”true” description=”true”]
For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunne
ikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og længere, begyndte hønen igen at lægge et æg hver dag. Til påske blev
kyllingerne udruget, og efter 50 dage var kyllingerne store nok til at blive slagtet.
Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller – og vurdere smagen.
