14. salon: ILD – Varme emulsioner og ægte saucer

NatMads saloner bliver afholdt på hos Kost Studio, Amalievej 20, Baghuset, 1875 Frederiksberg.

NatMad – Naturvidenskab & Mad
SALON: Emulsion og ægte saucer 

Kig med, og lær, smag og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning. Denne gang er vi igen i kompetent selskab, nemlig med kokken Thomas Herman. Thomas står bag Michelin-restauranten Restaurant Herman og ellers er kendt som kogebogsforfatter og dommer i tv-programmet MasterChef Danmark. Vores teoretiske ekspert er Annelise Terndrup Pedersen, forfatter, civilingeniør i kemi og lektor på læreruddannelsen. 

Vi arbejder videre under temaet ILD, hvor denne salon har emulsion og ægte saucer som emne. Vi skal se nærmere på, hvad en emulsion er, hvad man skal være opmærksom på, og hvornår det indgår i køkkenet. Thomas Herman og Annelise Terndrup Pedersen deler ud af deres viden og erfaring med emulsioner og tilberedning af ægte saucer.

Vi skal høre om, hvad der sker, når man blander vand og olie, hvordan de samles, og hvorfor det kan være udfordrende for kokken. Derudover skal vi blive klogere på, hvad der påvirker strukturen og konsistenserne. Sidst, men ikke mindst skal vi have tips til, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i skolekøkkenet.

NatMad – Naturvidenskab & Mad har til formål at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen. Til hver salon udvikler vi gratis læremateriale, som lærere i madkundskab og STEM-fag har mulighed for at hente her fra 19. marts 2024:

Elevmateriale: ILD – Emulsioner og ægte saucer, 9 sider

Lærerinfo: ILD –  Emulsioner og ægte saucer, 8 sider

Video fra salonen med Thomas Herman og Annelise Terndrup Pedersen, ca. 25 minutter

NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST Studio og støttet af Novo Nordisk