Smag på fremtiden – fasan i november
Pulled fasan – vildt lækker. Hent workshoppen her.
Gør smagen grøn – squash i august
Squash, courgette, zucchini – det skønne sommergræskar har mange navne. De kan være aflange og runde, tykke og tynde, grønne, gule og helt lyse. I workshoppen her skal du tilberede squash på tre forskellige måder.
Gør smagen grøn – blomkål i juni
Blomkål er en af de mest brugte grøntsager på vores breddegrader. Dels er det en billig grøntsag, dels smager den godt, og så er der utrolig mange måder at bruge blomkålen på.
I workshoppen her skal du prøve at smage to spændende retter med blomkål: Bagte blomkålssteaks og blomkålshummus.
Smag på Danmark – Pandesild fra Amager
Pandesild er en egnsret fra Amager. Egnsretten består af friske sild, der bliver skåret i stykker på ca. 3-4 cm. Sildestykkerne bliver sat på højkant i en stegepande. I panden bliver de stegt sammen med æble- og løgstykker. Til pandesild spiser man rugbrød.
Smag på Danmark – Brødæggekage fra Lolland
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Smag på Danmark – Jødetorsk fra Kerteminde
Jødetorsk er en fynsk egnsret fra Kerteminde. Retten er lavet af torsk i skiver, løg i skiver, smør og karry. Retten bliver tilberedt i en gryde.
Madkultur – Mortensaften
I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag til
minde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp.
Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften den 10. november i Danmark. En and er mindre og billigere end en gås, og den passer bedre til størrelsen af en dansk familie.
Madkultur – Pinse
For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunne
ikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og længere, begyndte hønen igen at lægge et æg hver dag. Til påske blev
kyllingerne udruget, og efter 50 dage var kyllingerne store nok til at blive slagtet.
