Giv smagen fylde i marts – jordskokker
Jordskokker kan ligne en knoldet udgave af en aflang kartoffel, men den indeholder ikke stivelse som kartofler. I denne workshop skal du stege jordskokker i ovnen, mens du tilbereder en fyldig bønnemos til.
Smagens Dag16. salon: Komfurets kunst – kogning og stegning
Her får du materialet til den sidste salon hos NatMad – Naturvidenskab & Mad:
I denne salon undet temaet ILD går vi på smags-jagt i komfuret, gryderne og panderne. Lær og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning.
Cardenau og Carlsen svinger potter og pander
Denne gang lægger vi op til en festlig afslutning med kokken, der bragte Michelinstjernen til Danmark, Francis Cardenau, og lektor i madkundskab ved Københavns Professionshøjskole, Helle Brønnum Carlsen.
De to dygtige eksperter ser nærmere på, hvad der har betydning for mundfølelse, smag og tekstur, hvilke teknikker der er vigtige og ikke mindst, hvordan komfurets varme påvirker smagsoplevelsen af den mad, vi laver i køkkenet. Vi skal høre om braisering, og hvordan kollagen påvirker smag, tekstur og mundfølelse i den skønne mad, vi laver i køkkenet. Sidst, men ikke mindst skal vi have tips til, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i skolekøkkenet.
NatMad – Naturvidenskab & Mads formål er at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen. Til emnerne udvikler vi undervisningsmateriale, som lærere i madkundskab og STEM-fag kan hente gratis her:
- Elevmateriale: Komfurets kunst, 11 sider
- Lærerinfo: Komfurets kunst, 7 sider
- Video, 25 minutters sammendrag fra salonen
NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST Studio og støttet af Novo Nordisk Fonden
Smag på fremtiden – fasan i november
Pulled fasan – vildt lækker. Hent workshoppen her.
Gør smagen grøn – squash i august
Squash, courgette, zucchini – det skønne sommergræskar har mange navne. De kan være aflange og runde, tykke og tynde, grønne, gule og helt lyse. I workshoppen her skal du tilberede squash på tre forskellige måder.
Gør smagen grøn – blomkål i juni
Blomkål er en af de mest brugte grøntsager på vores breddegrader. Dels er det en billig grøntsag, dels smager den godt, og så er der utrolig mange måder at bruge blomkålen på.
I workshoppen her skal du prøve at smage to spændende retter med blomkål: Bagte blomkålssteaks og blomkålshummus.
Smag på Danmark – Pandesild fra Amager
Pandesild er en egnsret fra Amager. Egnsretten består af friske sild, der bliver skåret i stykker på ca. 3-4 cm. Sildestykkerne bliver sat på højkant i en stegepande. I panden bliver de stegt sammen med æble- og løgstykker. Til pandesild spiser man rugbrød.
Smag på Danmark – Brødæggekage fra Lolland
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Smag på Danmark – Jødetorsk fra Kerteminde
Jødetorsk er en fynsk egnsret fra Kerteminde. Retten er lavet af torsk i skiver, løg i skiver, smør og karry. Retten bliver tilberedt i en gryde.
Madkultur – Mortensaften
I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag til
minde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp.
Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften den 10. november i Danmark. En and er mindre og billigere end en gås, og den passer bedre til størrelsen af en dansk familie.
Madkultur – Pinse
For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunne
ikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og længere, begyndte hønen igen at lægge et æg hver dag. Til påske blev
kyllingerne udruget, og efter 50 dage var kyllingerne store nok til at blive slagtet.
