Gør smagen grøn – squash i august

Squash, courgette, zucchini – det skønne sommergræskar har mange navne. De kan være aflange og runde, tykke og tynde, grønne, gule og helt lyse. I workshoppen her skal du tilberede squash på tre forskellige måder.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Trillebollesuppe fra Lolland

Trillebollesuppe har navn efter de boller, der kommer i suppen. Det er en klar hønse- eller oksekødssuppe med trilleboller og grøntsager. Trilleboller er små brødboller.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Stuvet hvidkål fra Samsø

Samsø ligger i Kattegat mellem Sjælland og Jylland. Det er godt at dyrke grøntsager og frugt på øen. På Samsø laver man flere retter med hvidkål, bl.a. storkål, fyldt hvidkål og stuvet hvidkål.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Snysk fra Sønderjylland

Snysk er en sønderjysk egnsret. Retten bliver lavet af nye friske grøntsager, som er i sæson om sommeren. På den årstid er grøntsagerne fine og sprøde og fulde af smag. Snysk bliver lavet af nye kartofler, gulerødder og bønner, som er skåret i mindre stykker samt ærter.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Bollemælk fra Bornholm

Bollemælk er en ret, som er ca. 250 år gammel. Retten blev spist i flere egne af Danmark om foråret og om sommeren, hvor man havde frisk mælk. Retten består af kogt mælk med melboller, der er drysset med kanel og sukker.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Grønlangkål fra Lolland

I Danmark har vi en lang tradition for at spise grønkål. Grønkål har vokset vildt i landet siden oldtiden og er en af de ældste dyrkede grøntsager. Den blev brugt i supper og stuvninger.

Grønlangkål er en gammel ret, der er lavet af grønkål. Grønkålen bliver kogt og hakket – enten i en kødhakker eller med en kniv. Den hakkede grønkål stuves sammen med fx mælk eller fløde, margarine eller smør og smages til med lidt sukker og lidt salt.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Høstfest

Vi holder stadig høstfester rundt om i Danmark både i byer og på landet. Flere større byer inviterer til høstfest med fællesspisning omkring lange borde. Der bliver serveret retter med de frugter og grønsager, der er i sæson – råvarer, som er høstet i august og september og er fulde af smag. Høstfesten er ikke længere en fest for alle, der har deltaget i høsten – men nærmest en fest, der markerer sensommeren og et fællesskab.

I workshoppen i dag kan du lave høstsuppe. Hent workshoppen her.

Madkultur – Påske

Påske og æg hører sammen. Æggene blev brugt til forskellige påskeretter. Skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs, er en
traditionel påskeret, der blev spist påskelørdag. Påskelørdag kaldtes for ”skidtlørdag” eller ”skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller lave andet arbejde på helligdagene skærtorsdag og langfredag. Så påskelørdag blev der vasket og spist skidne æg efter
de to helligdage.

Hent workshoppen her.