Gør smagen grøn: Rosenkål i november
Nyd smagen af efterår: Prøv en lækker svampepostej.
Gør smagen grøn – blomkål i juni
Blomkål er en af de mest brugte grøntsager på vores breddegrader. Dels er det en billig grøntsag, dels smager den godt, og så er der utrolig mange måder at bruge blomkålen på.
I workshoppen her skal du prøve at smage to spændende retter med blomkål: Bagte blomkålssteaks og blomkålshummus.
Gør smagen grøn – rodfrugter i januar
Rodfrugter smager utrolig nuanceret og giver god mundfølelse. Derfor er det oplagt at spise mange rodfrugter, når vi gerne vil spise mere grønt og mere bæredygtigt.
Smag på Danmark – Mikmus-kage fra Lolland-Falster
Mikmuskagen er fra Lolland-Falster. Det er en stor rund kage, der er ca. 50 cm i diameter og 4 cm høj. Kagen er lavet af hvedemel, smør, æg, sukker og rosiner. Mikmuskagen bliver pyntet med en glasur af æggehvide, flormelis og kanel.
Smag på Danmark – Pandekager fra Ærø
På Ærø bager man løvtenspandekager. Løvtens betyder løftede eller hævede pandekager. I dejen er der gær. Derfor hæver
pandekagerne, og de skal helst blive ca. 1- 1½ cm tykke. Pandekagerne stammer fra 1800-tallet og bliver stadig bagt. Mange familier har sin egen opskrift på løvtenspandekager, og den bliver holdt hemmelig for andre.
Madkultur – Julesmåkager – pebernødder
Pebernødden kendes fra 1500- og 1600-tallet. Navnet kommer fra det tyske Pfeffernüssen. Pebernødder blev kun bagt en gang om året – til jul. De blev lavet af rugmel, honning og stærke krydderier som ingefær, nellike, kardemomme og kanel. Der var ikke altid peber i pebernødderne, men da de stærke krydderier var i dem, fik de navnet pebernødder.
Madkultur – Halloween
Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige kostumer, spiser mad, der ser uhyggeligt ud og pynter op med edderkopper og spindelvæv, der giver gys og uhygge.
Hent workshoppen om halloween – og bag spøgelseskager.
Madkultur – Sankthans
I Danmark har vi ingen specielle madtraditioner, der knytter sig til sankthans. Mange holder sankthansaften sammen med venner eller familie og laver sommermad og spiser sammen udenfor, inden bålet skal tændes. Mad på grill eller bål får en særlig smag og duft, som vi synes hører til sankthans. Mange synes også, at det, de spiser, får en særlig duft og smag, når de spiser udenfor i det fri.
I workshoppen her laver du snobrød over bål. Hent workshoppen her.
Madkultur – Store bededag
At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstra
mange hvedeknopper torsdag aften. Hvedeknopper er firkantede boller, der er bagt af hvidt hvedemel. Så kunne man dagen efter skære hvedeknopperne over, varme og riste dem og spise dem. Derfor kaldte man dem varme hveder.
Madkultur – Fastelavn
Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller – og vurdere smagen.
Madkultur – Helligtrekonger
Der bliver serveret slik og æbleskiver for de udklædte og maskerede på Ærø. I workshoppen her bager du – og smager – æbleskiver fra Ærø.
