16. salon: Komfurets kunst – kogning og stegning

Sæt kryds i kalenderen til den sidste salon hos NatMad – Naturvidenskab & Mad:

Tirsdag den 14. maj 2024 kl. 16:30-18:00

I denne 4. salon undet temaet ILD går vi på smags-jagt i komfuret, gryderne og panderne.

Kom med til salon en sidste gang, og lær, smag, og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning. Der er få billetter tilbage, hvis du vil være med live på Frederiksberg: https://madbillet.dk/show/event/salon-om-ild-komfurets-kogekunst

Du kan naturligvis også følge med online. Klik ind her og se med, når vi livestreamer salonen fra kl. 16.40.

Cardenau og Carlsen svinger potter og pander

Denne gang lægger vi op til en festlig afslutning med kokken, der bragte Michelinstjernen til Danmark, Francis Cardenau og lektor i madkundskab ved Københavns Professionshøjskole, Helle Brønnum Carlsen.

De to dygtige eksperter ser nærmere på, hvad der har betydning for mundfølelse, smag og tekstur, hvilke teknikker der er vigtige og ikke mindst hvordan komfurets varme påvirker smagsoplevelsen af den mad, vi laver i køkkenet. Vi skal høre om braisering, og hvordan kollagen påvirker smag, tekstur og mundfølelse i den skønne mad, vi laver i køkkenet. Sidst, men ikke mindst skal vi have tips til, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i skolekøkkenet.

NatMad – Naturvidenskab & Mad har til formål at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen. Til emnerne udvikler vi undervisningsmateriale, som lærere i både madkundskab og STEM-fag har mulighed for at hente her:

Elevmateriale: Komfurets kunst, 11 sider

Lærerinfo: Komfurets kunst, 7 sider

Video, 25 minutters sammendrag fra salonen, bliver tilgængelig her en uge efter salonen.  

NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST Studio og støttet af Novo Nordisk Fonden

Adresse: Hos KOST, Amalievej 20 Baghuset, 1875 Frederiksberg

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *