Madkultur – Mortensaften

I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag til
minde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp.

Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften den 10. november i Danmark. En and er mindre og billigere end en gås, og den passer bedre til størrelsen af en dansk familie.

Hent workshoppen om mortensanden her.

Madkultur – Halloween

Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige kostumer, spiser mad, der ser uhyggeligt ud og pynter op med edderkopper og spindelvæv, der giver gys og uhygge.

Hent workshoppen om halloween – og bag spøgelseskager.

Madkultur – Høstfest

Vi holder stadig høstfester rundt om i Danmark både i byer og på landet. Flere større byer inviterer til høstfest med fællesspisning omkring lange borde. Der bliver serveret retter med de frugter og grønsager, der er i sæson – råvarer, som er høstet i august og september og er fulde af smag. Høstfesten er ikke længere en fest for alle, der har deltaget i høsten – men nærmest en fest, der markerer sensommeren og et fællesskab.

I workshoppen i dag kan du lave høstsuppe. Hent workshoppen her.

Madkultur – Madpakken

Hvert år, når skolen begynder efter sommerferien, bliver der talt om, hvad børn skal have med i madpakken. Det særlige ved en madpakke er, at maden bliver spist et andet sted, end den bliver lavet. Madpakken bliver lavet i hjemmet, så madpakkerne bliver forskellige og viser de forskellige hjems madkultur.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Sankthans

I Danmark har vi ingen specielle madtraditioner, der knytter sig til sankthans. Mange holder sankthansaften sammen med venner eller familie og laver sommermad og spiser sammen udenfor, inden bålet skal tændes. Mad på grill eller bål får en særlig smag og duft, som vi synes hører til sankthans. Mange synes også, at det, de spiser, får en særlig duft og smag, når de spiser udenfor i det fri.

I workshoppen her laver du snobrød over bål. Hent workshoppen her.

Madkultur – Pinse

For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunne
ikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og længere, begyndte hønen igen at lægge et æg hver dag. Til påske blev
kyllingerne udruget, og efter 50 dage var kyllingerne store nok til at blive slagtet.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Store bededag

At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstra
mange hvedeknopper torsdag aften. Hvedeknopper er firkantede boller, der er bagt af hvidt hvedemel. Så kunne man dagen efter skære hvedeknopperne over, varme og riste dem og spise dem. Derfor kaldte man dem varme hveder.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Påske

Påske og æg hører sammen. Æggene blev brugt til forskellige påskeretter. Skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs, er en
traditionel påskeret, der blev spist påskelørdag. Påskelørdag kaldtes for ”skidtlørdag” eller ”skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller lave andet arbejde på helligdagene skærtorsdag og langfredag. Så påskelørdag blev der vasket og spist skidne æg efter
de to helligdage.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Fastelavn

Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller – og vurdere smagen.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Helligtrekonger

Der bliver serveret slik og æbleskiver for de udklædte og maskerede på Ærø. I workshoppen her bager du – og smager – æbleskiver fra Ærø.

Hent workshoppen her.

Smag på grønkål i december

I december måned skal du undersøge smagen i grønkål, der er i sæson om vinteren. Grønkål indgår i retter, der er tradition for at servere og spise i julen i Danmark. Stuvet grønlangkål, med brunede kartofler og medister, kålpølser, flæsk eller skinke, er en traditionel dansk ret til julefrokosten. Grønlangkål spises også mange steder i Danmark nytårsaften, men tilbehøret er forskelligt fra egn til egn. Salater med rå hakket grønkål sammen med æbler og appelsiner er en moderne grønkålsret om vinteren.

Hent workshoppen om grønkål her.

Smag på rødbede i november

I november måned skal du undersøge rødbedens smag. Rødbeden er i sæson fra september, hvor den bliver høstet. Du kan spise rødbeder hele vinteren. De kan holde sig friske, når de gemmes og opbevares i en kølig kælder eller i et kølerum. I Danmark dyrker man flere forskellige rødbedesorter.

Hent workshoppen om rødbeder her.