MÅNEDENS SMAG

Påske

Påsken er den ældste kristne højtid. Men oprindeligt er påsken en jødisk fest, som stammer helt tilbage fra nomadetiden. Jøderne fejrede foråret, og at kvæget var frugtbart. Elementer fra denne forårsfest tog jøderne med sig i den jødiske påske, hvor de bl.a. også mindes det sidste måltid før udvandringen fra Egypten. De tidlige kristne var oprindeligt jøder, og de har videreført skikke fra den jødiske påske til den kristne påske.