Smag på grønkål i december

I december måned skal du undersøge smagen i grønkål, der er i sæson om vinteren. Grønkål indgår i retter, der er tradition for at servere og spise i julen i Danmark. Stuvet grønlangkål, med brunede kartofler og medister, kålpølser, flæsk eller skinke, er en traditionel dansk ret til julefrokosten. Grønlangkål spises også mange steder i Danmark nytårsaften, men tilbehøret er forskelligt fra egn til egn. Salater med rå hakket grønkål sammen med æbler og appelsiner er en moderne grønkålsret om vinteren.

Hent workshoppen om grønkål her.

Smag på rødbede i november

I november måned skal du undersøge rødbedens smag. Rødbeden er i sæson fra september, hvor den bliver høstet. Du kan spise rødbeder hele vinteren. De kan holde sig friske, når de gemmes og opbevares i en kølig kælder eller i et kølerum. I Danmark dyrker man flere forskellige rødbedesorter.

Hent workshoppen om rødbeder her.

Smag på æbler i oktober

I oktober måned skal du undersøge smagen i danske æbler, som er i sæson om efteråret. Der er mange forskellige æblesorter i Danmark – mere end 250 sorter. Discovery, Ingrid Marie, Cox Orange, Gråsten, Elstar, Filippa og Rød Aroma er kendte danske æblesorter, der er i sæson om efteråret – fra september til december. Nogle æblesorter er røde, andre er grønne, men de fleste æbler har både gule, grønne og røde farver. Der er også stor forskel på æblernes størrelse, former, duft, tekstur og smag.

Hent workshoppen her.

Smag på gulerod i september

I september måned skal du undersøge gulerodens smag. Guleroden – den lange orange rod – er i sæson i september. I Danmark dyrker vi både sommer- og vintergulerødder. Det er let at dyrke gulerødder.

Hent workshoppen om gulerødder her.

Smag på tomater i august

I august måned skal du undersøge smagen i tomaten. I Danmark dyrker man tomater i store væksthuse. Tomaterne bliver solgt i supermarkeder. Men man dyrker også tomater i haven, enten i en krukke, der står i læ for vinden, et varmt sted eller i et drivhus. De danske tomater, der er dyrket i store væksthuse, er i sæson fra april til november. De tomater, der bliver dyrket i haven i en krukke eller i et drivhus, er i sæson i august og september.

Hent workshoppen om tomater her.

Smag på jordbær i juli

I Danmark dyrker man jordbær i haver, på marker eller i væksthuse. Der er mange forskellige sorter. Nogle sorter kan høstes tidligt, og andre sorter er sene modne. Derfor kan vi få danske jordbær fra friland eller væksthuse fra sidst i maj til august.

Hent workshoppen om jordbær her.

Smag på nye kartofler i juni

Nye kartofler har en meget tynd skræl, som let kan skrabes eller gnides af kartoflen, når man vasker den. Nye kogte kartofler bliver ofte brugt som tilbehør til kød og
fisk. Når kartoflerne er kolde, kan de fx bruges til kartoffelsalat eller lægges på rugbrød, så det bliver en kartoffelmad.

Hent workshoppen om kartofler her.

Smag på asparges i maj

I maj måned skal du undersøge smagen i grønne asparges. Danske asparges har en meget kort sæson, der går fra maj til juni måned. Aspargessmagen kan bruges på mange måder. Du kan spise grønne asparges rå, dampet, kogt, stegt eller grillet.

Hent workshoppen om asparges her.

Smag på rabarber i april

I april måned skal du undersøge smagen i rabarber. Rabarber er den første plante, man kan høste i Danmark om foråret. Rabarberstilkene trækkes op, og man skærer bladet og det nederste af stilken af.  Rababerstilken kan nu tilberedes, og rababersmagen kan bruges på mange måder.

Hent workshoppen om rabarber her.

Smag på i karse i marts

Du kan her undersøge smagen i krydderurten karse. I marts måned kan man igen købe karsefrø i butikkerne. Du kan dyrke din egen karse eller købe en bakke karse.

Hent workshoppen om karse her.