Flækærter er ærter, hvor den yderste hinde er fjernet, så ærterne flækker i de to halvdele. De fine grønne ærter er marv-ærter. De gule ærter er skal-ærter, som dyrkes til de er helt modne og gule. I workshoppen her prøver du at lave den gamle klassiske ret: Gule ærter.
Sæt skønne smage på dine bælgfrugter. Her kan du prøve en bowl med masser af farve, smag – og bæredygtig protein.
Kartoflen fortjener en stor plads i vores køkkener. Den smager fantastisk, er bæredygtig at producere – og så er den sund og nem at tilberede på mange forskellige måder. I workshoppen her laver du lækre kartoffelfrikadeller.
Om efteråret og vinteren er rodfrugter – eller rødder – i sæson. Har du et par rødder tilbage i køleskabet, så smid dem endelig ikke ud. Du kan bruge rødderne både rå og tilberedte: Vask dem, skær ud i tern, eller riv dem groft. Lad dem simre i gryderetten, eller bag, steg eller grill dem i fad i ovnen.
Æg, æg, æg – vi bruger dem overalt i madlavningen.
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Påske og æg hører sammen. Æggene blev brugt til forskellige påskeretter. Skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs, er en
traditionel påskeret, der blev spist påskelørdag. Påskelørdag kaldtes for ”skidtlørdag” eller ”skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller lave andet arbejde på helligdagene skærtorsdag og langfredag. Så påskelørdag blev der vasket og spist skidne æg efter
de to helligdage.
Du kan her undersøge smagen i krydderurten karse. I marts måned kan man igen købe karsefrø i butikkerne. Du kan dyrke din egen karse eller købe en bakke karse.
