Sæt farve på fremtidens mad – i dag med rødbeder. Og hvorfor ikke bage en lækker brownie med revne rødbeder og chokolader. Prøv den!
https://usercontent.one/wp/smagensdag.dk/wp-content/uploads/2023/10/Oktober_roedbeder.pdf?media=1708445524Hent workshoppen her.
I december bruger vi mange grødris, fx til risengrød. Rester af risengrød, kan I bruge til risalamande eller klatkager. I workshoppen her smager vi på klatkager. En klatkage ligner en lille tyk pandekage. Risengrøden bliver rørt sammen med æg, mel og mælk og tilsat krydderier. Klatkagerne kan serveres som en kage eller som en dessert.
Rester af brød kan du bruge hele året. I juni kan du tilberede og servere resterne sammen med rabarber eller jordbær, som er i sæson. I Danmark har vi tidligere brugt de tørre brødrester på mange måder, så ikke en krumme gik til spilde. I denne workshop laver du arme riddere.
Nød, kerne og frø?
Der findes mange forskellige nødder du kan spise. Måske kender du hasselnødder, cashewnødder, mandler, pekannødder, macadamia-nødder, valnødder, paranødder og pistacienødder? Du kan også spise forskellige kerner og frø, fx solsikkekerner, græskarkerner og pinjekerner samt sesamfrø, hørfrø og chiafrø. Kernerne og frøene indeholder også gode fedtstoffer.
Vi spiser både nødder, kerner og frø. Du kan bruge rester af alle slags nødder, kerner og frø, når du vil lave drys med knas til fx yoghurt eller salat.
Trillebollesuppe har navn efter de boller, der kommer i suppen. Det er en klar hønse- eller oksekødssuppe med trilleboller og grøntsager. Trilleboller er små brødboller.
Mikmuskagen er fra Lolland-Falster. Det er en stor rund kage, der er ca. 50 cm i diameter og 4 cm høj. Kagen er lavet af hvedemel, smør, æg, sukker og rosiner. Mikmuskagen bliver pyntet med en glasur af æggehvide, flormelis og kanel.
På Falster tilbereder man vandgrød. Grøden bliver lavet af byggryn, vand og salt.
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Pebernødden kendes fra 1500- og 1600-tallet. Navnet kommer fra det tyske Pfeffernüssen. Pebernødder blev kun bagt en gang om året – til jul. De blev lavet af rugmel, honning og stærke krydderier som ingefær, nellike, kardemomme og kanel. Der var ikke altid peber i pebernødderne, men da de stærke krydderier var i dem, fik de navnet pebernødder.
Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige kostumer, spiser mad, der ser uhyggeligt ud og pynter op med edderkopper og spindelvæv, der giver gys og uhygge.
Hent workshoppen om halloween – og bag spøgelseskager.
I Danmark har vi ingen specielle madtraditioner, der knytter sig til sankthans. Mange holder sankthansaften sammen med venner eller familie og laver sommermad og spiser sammen udenfor, inden bålet skal tændes. Mad på grill eller bål får en særlig smag og duft, som vi synes hører til sankthans. Mange synes også, at det, de spiser, får en særlig duft og smag, når de spiser udenfor i det fri.
I workshoppen her laver du snobrød over bål. Hent workshoppen her.
At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstra
mange hvedeknopper torsdag aften. Hvedeknopper er firkantede boller, der er bagt af hvidt hvedemel. Så kunne man dagen efter skære hvedeknopperne over, varme og riste dem og spise dem. Derfor kaldte man dem varme hveder.
