Smag på Danmark – Vandgrød fra Falster
På Falster tilbereder man vandgrød. Grøden bliver lavet af byggryn, vand og salt.
Smag på Danmark – Brødæggekage fra Lolland
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Madkultur – Julesmåkager – pebernødder
Pebernødden kendes fra 1500- og 1600-tallet. Navnet kommer fra det tyske Pfeffernüssen. Pebernødder blev kun bagt en gang om året – til jul. De blev lavet af rugmel, honning og stærke krydderier som ingefær, nellike, kardemomme og kanel. Der var ikke altid peber i pebernødderne, men da de stærke krydderier var i dem, fik de navnet pebernødder.
Madkultur – Halloween
Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige kostumer, spiser mad, der ser uhyggeligt ud og pynter op med edderkopper og spindelvæv, der giver gys og uhygge.
Hent workshoppen om halloween – og bag spøgelseskager.
Madkultur – Sankthans
I Danmark har vi ingen specielle madtraditioner, der knytter sig til sankthans. Mange holder sankthansaften sammen med venner eller familie og laver sommermad og spiser sammen udenfor, inden bålet skal tændes. Mad på grill eller bål får en særlig smag og duft, som vi synes hører til sankthans. Mange synes også, at det, de spiser, får en særlig duft og smag, når de spiser udenfor i det fri.
I workshoppen her laver du snobrød over bål. Hent workshoppen her.
Madkultur – Store bededag
At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstra
mange hvedeknopper torsdag aften. Hvedeknopper er firkantede boller, der er bagt af hvidt hvedemel. Så kunne man dagen efter skære hvedeknopperne over, varme og riste dem og spise dem. Derfor kaldte man dem varme hveder.
Madkultur – Fastelavn
Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller – og vurdere smagen.
