Smag på Danmark – Snysk fra Sønderjylland

Snysk er en sønderjysk egnsret. Retten bliver lavet af nye friske grøntsager, som er i sæson om sommeren. På den årstid er grøntsagerne fine og sprøde og fulde af smag. Snysk bliver lavet af nye kartofler, gulerødder og bønner, som er skåret i mindre stykker samt ærter.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Pandekager fra Ærø

På Ærø bager man løvtenspandekager. Løvtens betyder løftede eller hævede pandekager. I dejen er der gær. Derfor hæver
pandekagerne, og de skal helst blive ca. 1- 1½ cm tykke. Pandekagerne stammer fra 1800-tallet og bliver stadig bagt. Mange familier har sin egen opskrift på løvtenspandekager, og den bliver holdt hemmelig for andre.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Bollemælk fra Bornholm

Bollemælk er en ret, som er ca. 250 år gammel. Retten blev spist i flere egne af Danmark om foråret og om sommeren, hvor man havde frisk mælk. Retten består af kogt mælk med melboller, der er drysset med kanel og sukker.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Vandgrød fra Falster

På Falster tilbereder man vandgrød. Grøden bliver lavet af byggryn, vand og salt.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Brødæggekage fra Lolland

Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Jødetorsk fra Kerteminde

Jødetorsk er en fynsk egnsret fra Kerteminde. Retten er lavet af torsk i skiver, løg i skiver, smør og karry. Retten bliver tilberedt i en gryde.

Hent workshoppen her.

Smag på Danmark – Grønlangkål fra Lolland

I Danmark har vi en lang tradition for at spise grønkål. Grønkål har vokset vildt i landet siden oldtiden og er en af de ældste dyrkede grøntsager. Den blev brugt i supper og stuvninger.

Grønlangkål er en gammel ret, der er lavet af grønkål. Grønkålen bliver kogt og hakket – enten i en kødhakker eller med en kniv. Den hakkede grønkål stuves sammen med fx mælk eller fløde, margarine eller smør og smages til med lidt sukker og lidt salt.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Julesmåkager – pebernødder

Pebernødden kendes fra 1500- og 1600-tallet. Navnet kommer fra det tyske Pfeffernüssen. Pebernødder blev kun bagt en gang om året – til jul. De blev lavet af rugmel, honning og stærke krydderier som ingefær, nellike, kardemomme og kanel. Der var ikke altid peber i pebernødderne, men da de stærke krydderier var i dem, fik de navnet pebernødder.

Hent workshoppen om pebernødder her.

Madkultur – Mortensaften

I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag til
minde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp.

Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften den 10. november i Danmark. En and er mindre og billigere end en gås, og den passer bedre til størrelsen af en dansk familie.

Hent workshoppen om mortensanden her.

Madkultur – Halloween

Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige kostumer, spiser mad, der ser uhyggeligt ud og pynter op med edderkopper og spindelvæv, der giver gys og uhygge.

Hent workshoppen om halloween – og bag spøgelseskager.

Madkultur – Høstfest

Vi holder stadig høstfester rundt om i Danmark både i byer og på landet. Flere større byer inviterer til høstfest med fællesspisning omkring lange borde. Der bliver serveret retter med de frugter og grønsager, der er i sæson – råvarer, som er høstet i august og september og er fulde af smag. Høstfesten er ikke længere en fest for alle, der har deltaget i høsten – men nærmest en fest, der markerer sensommeren og et fællesskab.

I workshoppen i dag kan du lave høstsuppe. Hent workshoppen her.

Madkultur – Madpakken

Hvert år, når skolen begynder efter sommerferien, bliver der talt om, hvad børn skal have med i madpakken. Det særlige ved en madpakke er, at maden bliver spist et andet sted, end den bliver lavet. Madpakken bliver lavet i hjemmet, så madpakkerne bliver forskellige og viser de forskellige hjems madkultur.

Hent workshoppen her.