Aktuelt i september – Vildand
Vildanden er noget af det vildt, vi spiser i Danmark. Vildt er i sæson, da man kun må jage og skyde vildt
på bestemte tider af året. Her kan arbejde med vildandebryst.
Vildanden er noget af det vildt, vi spiser i Danmark. Vildt er i sæson, da man kun må jage og skyde vildt
på bestemte tider af året. Her kan arbejde med vildandebryst.
Æg, æg, æg – vi bruger dem overalt i madlavningen.
Rogn er fiskeæg – og torskerogn er torskens æg. Torskerogn kan man ikke spise rå, den skal først koges. Frisk torskerogn
er i sæson i januar og februar.
Kulmulen er i familie med torsken. Vi kan fange kulmulen i de danske farvande, og der er flest i Nordsøen og det nordlige Skagerrak. Den har fået sit navn, fordi den har en lang kulsort mund og gællehule. Prøv den netop nu, den smager skønt og er spændende at eksperimentere med i køkkenet.
Trillebollesuppe har navn efter de boller, der kommer i suppen. Det er en klar hønse- eller oksekødssuppe med trilleboller og grøntsager. Trilleboller er små brødboller.
Pandesild er en egnsret fra Amager. Egnsretten består af friske sild, der bliver skåret i stykker på ca. 3-4 cm. Sildestykkerne bliver sat på højkant i en stegepande. I panden bliver de stegt sammen med æble- og løgstykker. Til pandesild spiser man rugbrød.
Mikmuskagen er fra Lolland-Falster. Det er en stor rund kage, der er ca. 50 cm i diameter og 4 cm høj. Kagen er lavet af hvedemel, smør, æg, sukker og rosiner. Mikmuskagen bliver pyntet med en glasur af æggehvide, flormelis og kanel.
På Ærø bager man løvtenspandekager. Løvtens betyder løftede eller hævede pandekager. I dejen er der gær. Derfor hæver
pandekagerne, og de skal helst blive ca. 1- 1½ cm tykke. Pandekagerne stammer fra 1800-tallet og bliver stadig bagt. Mange familier har sin egen opskrift på løvtenspandekager, og den bliver holdt hemmelig for andre.
Bollemælk er en ret, som er ca. 250 år gammel. Retten blev spist i flere egne af Danmark om foråret og om sommeren, hvor man havde frisk mælk. Retten består af kogt mælk med melboller, der er drysset med kanel og sukker.
Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen bliver bagt på en pande.
Jødetorsk er en fynsk egnsret fra Kerteminde. Retten er lavet af torsk i skiver, løg i skiver, smør og karry. Retten bliver tilberedt i en gryde.
I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag til
minde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp.
Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften den 10. november i Danmark. En and er mindre og billigere end en gås, og den passer bedre til størrelsen af en dansk familie.