Madkultur – Pinse

For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunne
ikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og længere, begyndte hønen igen at lægge et æg hver dag. Til påske blev
kyllingerne udruget, og efter 50 dage var kyllingerne store nok til at blive slagtet.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Store bededag

At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstra
mange hvedeknopper torsdag aften. Hvedeknopper er firkantede boller, der er bagt af hvidt hvedemel. Så kunne man dagen efter skære hvedeknopperne over, varme og riste dem og spise dem. Derfor kaldte man dem varme hveder.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Påske

Påske og æg hører sammen. Æggene blev brugt til forskellige påskeretter. Skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs, er en
traditionel påskeret, der blev spist påskelørdag. Påskelørdag kaldtes for ”skidtlørdag” eller ”skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller lave andet arbejde på helligdagene skærtorsdag og langfredag. Så påskelørdag blev der vasket og spist skidne æg efter
de to helligdage.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Fastelavn

Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller – og vurdere smagen.

Hent workshoppen her.

Madkultur – Helligtrekonger

Der bliver serveret slik og æbleskiver for de udklædte og maskerede på Ærø. I workshoppen her bager du – og smager – æbleskiver fra Ærø.

Hent workshoppen her.