MÅNEDENS SMAG

Smid ikke smagen ud – nødder i maj

Vi spiser både nødder, kerner og frø. Du kan bruge rester af alle slags nødder, kerner og frø, når du vil lave drys med knas til fx yoghurt eller salat. Førhen samlede og tørrede vi nødderne og knækkede dem, nærmest som slik til jul. I dag køber vi ofte nødderne uden skal. I maj måned kan du tømme køkkenskabet for rester af nødder, som du har brugt i løbet af vinteren. Måske ligger der stadig et par poser fra jul?