Smag på gulerod i september

I september måned skal du undersøge gulerodens smag. Guleroden – den lange orange rod – er i sæson i september. I Danmark dyrker vi både sommer- og vintergulerødder. Det er let at dyrke gulerødder.

Hent workshoppen om gulerødder her.

Smag på tomater i august

I august måned skal du undersøge smagen i tomaten. I Danmark dyrker man tomater i store væksthuse. Tomaterne bliver solgt i supermarkeder. Men man dyrker også tomater i haven, enten i en krukke, der står i læ for vinden, et varmt sted eller i et drivhus. De danske tomater, der er dyrket i store væksthuse, er i sæson fra april til november. De tomater, der bliver dyrket i haven i en krukke eller i et drivhus, er i sæson i august og september.

Hent workshoppen om tomater her.

Smag på jordbær i juli

I Danmark dyrker man jordbær i haver, på marker eller i væksthuse. Der er mange forskellige sorter. Nogle sorter kan høstes tidligt, og andre sorter er sene modne. Derfor kan vi få danske jordbær fra friland eller væksthuse fra sidst i maj til august.

Hent workshoppen om jordbær her.

Smag på nye kartofler i juni

Nye kartofler har en meget tynd skræl, som let kan skrabes eller gnides af kartoflen, når man vasker den. Nye kogte kartofler bliver ofte brugt som tilbehør til kød og
fisk. Når kartoflerne er kolde, kan de fx bruges til kartoffelsalat eller lægges på rugbrød, så det bliver en kartoffelmad.

Hent workshoppen om kartofler her.

Smag på asparges i maj

I maj måned skal du undersøge smagen i grønne asparges. Danske asparges har en meget kort sæson, der går fra maj til juni måned. Aspargessmagen kan bruges på mange måder. Du kan spise grønne asparges rå, dampet, kogt, stegt eller grillet.

Hent workshoppen om asparges her.

Smag på rabarber i april

I april måned skal du undersøge smagen i rabarber. Rabarber er den første plante, man kan høste i Danmark om foråret. Rabarberstilkene trækkes op, og man skærer bladet og det nederste af stilken af.  Rababerstilken kan nu tilberedes, og rababersmagen kan bruges på mange måder.

Hent workshoppen om rabarber her.