Smid ikke smagen ud – brug grødrester i december

I december bruger vi mange grødris, fx til risengrød. Rester af risengrød, kan I bruge til risalamande eller klatkager. I workshoppen her smager vi på klatkager. En klatkage ligner en lille tyk pandekage. Risengrøden bliver rørt sammen med æg, mel og mælk og tilsat krydderier. Klatkagerne kan serveres som en kage eller som en dessert.

Hent workshoppen om klatkager her.

Smid ikke smagen ud – brug anderester i november

Når vi steger en hel and i ovnen, serverer vi typisk bryst og lår som pæne stykker kød. Der sidder en masse lækkert kød tilbage på skroget, og det skal vi selvfølgelig udnytte til velsmagende retter med anderester.
I workshoppen her skal du pakke anderester ind i en æbleskivedej.

https://usercontent.one/wp/smagensdag.dk/wp-content/uploads/2021/10/November_Ande-rester.pdf?media=1708445524

Smid ikke smagen ud – brug mælkeresterne

Vi får ofte rester af mælk og mælkeprodukter, fordi vi måske ikke kan nå at bruge en hel liter mælk eller yoghurt, før datoen er udløbet. Mælk og andre mælkeprodukter ligger nummer 5 på en liste over de fødevarer, der giver madspild i Danmark. Brug fx mælkeresten til lækre mælkeknuder.

Hent workshoppen her.

Smid ikke smagen ud – pak grøntsags-resterne ind i æg

Pak rester af grøntsager ind i æg – som her i en gratin.

Hent workshop her: https://usercontent.one/wp/smagensdag.dk/wp-content/uploads/2021/08/Månedens-Smag_september_groent.pdf?media=1708445524

Smid ikke smagen ud – rester af bær i august

Noget af det bedste ved sommeren er planter og buske, der bugner af bær. Det er bare ikke altid, vi lige får spist dem den dag, de er plukket. Hvordan skal vi så bruge de skønne rester af bær, før de bliver kedelige og slatne? Der er masser af muligheder: Bær er nemlig rigtig gode og smagfulde i alt fra syltetøj til desserter. Her kan du prøve at lave sorbet-is af bærrene:

Hent workshoppen om bær her.

Smid ikke smagen ud – brød i juni

Rester af brød kan du bruge hele året. I juni kan du tilberede og servere resterne sammen med rabarber eller jordbær, som er i sæson. I Danmark har vi tidligere brugt de tørre brødrester på mange måder, så ikke en krumme gik til spilde. I denne workshop laver du arme riddere.

h

Hent workshoppen her.

Smid ikke smagen ud – nødder i maj

Nød, kerne og frø?

Der findes mange forskellige nødder du kan spise. Måske kender du hasselnødder, cashewnødder, mandler, pekannødder, macadamia-nødder, valnødder, paranødder og pistacienødder? Du kan også spise forskellige kerner og frø, fx solsikkekerner, græskarkerner og pinjekerner samt sesamfrø, hørfrø og chiafrø. Kernerne og frøene indeholder også gode fedtstoffer.

Vi spiser både nødder, kerner og frø. Du kan bruge rester af alle slags nødder, kerner og frø, når du vil lave drys med knas til fx yoghurt eller salat.

h

Hent workshoppen her.

Smid ikke smagen ud – ni-kål i april

I gamle dage var vi måske bedre til at få spist alle resterne af råvarerne. Husmødrene var skrappe til at finde alle de gode smage og få dem brugt i forskellige retter. Her i det tidlige forår kan du prøve en af de gamle retter: Ni-kålssuppe. Som navnet antyder, skulle der helst være ni slags kål – eller bare ni slags grønt i suppen.

Find mindst ni slags kål eller andet grønt, og lav en smagfuld suppe.

Hent workshoppen om ni-kålssuppe her.

h

Smid ikke smagen ud – rødder i marts

Om efteråret og vinteren er rodfrugter – eller rødder – i  sæson. Har du et par rødder tilbage i køleskabet, så smid dem endelig ikke ud. Du kan bruge rødderne både rå og tilberedte: Vask dem, skær ud i tern, eller riv dem groft. Lad dem simre i gryderetten, eller bag, steg eller grill dem i fad i ovnen.

Hent workshoppen her.

Smid ikke smagen ud – kartoffelskræls-fritter i februar

Smid ikke kartoffelskrællerne ud. Du kan hurtigt stege dem til sprøde og velsmagende chips. Det tager kun et øjeblik – og så har du brugt hele kartoflen til velsmag.

Hent workshoppen her.

Smid ikke smagen ud – rødkål i januar

I 2021 skal vi smide meget mindre mad ud. Derfor får du hver måned inspiration til at bruges resterne i smagfulde retter. I januar er det resten af rødkålen, vi bruger.

Hent workshoppen her.