NatMad – Naturvidenskab & Mad
1. salon: Iskrystaller – vand på fast form
Kig med, og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning sammen med Markus Grigo (bl.a. kendt fra Den Store Bagedyst) og Cathrine Østerberg (Østerberg Icecream).
Denne salon handler om en af vands tre tilstandsformer – fast – i form af iskrystaller. En tilstandsform man især arbejder med, når man laver is. Derfor er Cathrine Østerberg inviteret forbi for at lære fra sig om iskrystallers dannelse, når vi laver sorbet. Markus Grigo vil gøre os klogere på de andre former for krystaller; dem der findes i chokolade, og klogere på, hvorfor vi absolut ikke ønsker vand i vores chokolade. Salonen kulminerer i chokoladesorbet og en snak om, hvorfor netop iskrystaller og chokolade kan spille så godt sammen og skabe både smag og tekstur i køkkenet.
Hent materialer fra salon om krystaller:
Du kan her downloade gratis undervisningsmaterialer til madkundskabs- og STEM-undervisningen:
NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST ApS og støttet af Novo Nordisk Fonden.