13. salon: ILD – Røg og damp

NatMad – Naturvidenskab & Mad
Tirsdag den 6. februar 2024 kl. 16:30-18:00
Denne salon gør os klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning, når vi vil forædle og forlænge holdbarheden. Vores gæster er stjernekok og køkkenchef hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Jepson og professor i mikrobiologi og fermentering fra Københavns Universitet, Susanne Knøchel.

Denne salon fra NatMad – Naturvidenskab & Mad har røg og damp som tema. Vi skal se nærmere på, hvordan og hvorfor vi bruger røg og damp til at forædle råvarerne – og hvordan vi har kunnet forlænge holdbarhed af bl.a. kød i tiden før køleskabet.

Derfor har vi inviteret Jens Jepson og Susanne Knøchel med til vores salon, så de kan dele ud af deres viden og erfaring med røg og damp som tilberedningsmetoder. Vi skal høre om, hvad der sker i fødevarerne, når de tilberedes med røg, damp og saltning. Og vi skal også finde ud af, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med tilberedningsmetoderne. Sidst, men ikke mindst skal vi have tips til, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i skolekøkkenet.

NatMad – Naturvidenskab & Mad har til formål at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen.

Hent gratis læremidler

Til emnerne udvikles der undervisningsmateriale, som lærere i både madkundskab og STEM-fag har mulighed for at downloade og bruge i undervisningen:

Elevmateriale: Røg og damp, 7 sider

Lærerinfo: Røg og damp, 3 sider

Video fra salon med professor Susanne Knøchel og kok Jens Jepson, 25 minutter.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *