Smagens Dag 2026
SOS for Smagsløgene: Sidste Onsdag i September 2026 – i år den onsdag den 30. september 2026, holder vi Smagens Dag. Du kan tilmelde jeres skole, så vi ved, at I holder Smagens Dag på jeres skole.
Temaet er ”Gør smagen sød”
Sødme er den første smag, vi mennesker forelsker os i. Modermælk er sød. Frugt er sød. Honning er sød. Og helt fra oldtiden har vi haft en særlig trang til det søde.
Men sødme er meget mere end kager, slik og dessert.
I 2026 sætter Smagens Dag fokus på, hvad den søde smag egentlig gør ved maden. Vi giver ideer til, hvordan sukker, honning og andre søde ingredienser kan bruges klogt, kreativt og smagsmæssigt bevidst i det salte køkken såvel som i det søde.
Hent materiale til Smagens Dag 2026
Elevmateriale til obligatorisk madkundskab, 11 sider
Elevmaterialer til madkundskab, valgfag, 15 sider
Årets forløb inviterer til:
- at smage bevidst
- at sammenligne og sætte ord på smagen
- at smage til og justere
- at diskutere balance
- og at opdage, at sødme er et af de vigtigste værktøjer i køkkenet – når vi bruger det med omtanke.
Gør smagen sød handler altså ikke om at spise mere sukker.
Det handler om at forstå sødme – og bruge den klogt.



