Smag på fremtiden
SOS for Smagsløgene: Sidste Onsdag i September 2023 – i år den onsdag den 27. september 2023, holder vi Smagens Dag. Du kan tilmelde jeres skole, så vi ved, at I holder Smagens Dag på jeres skole.
SMAGENS DAG giver i år bud på mad – både i Månedens Smag og i årets materiale – der kan bidrage til en række vigtige tiltag for at være med til at passe på fremtiden. Målet er, at maden stadig kan smage godt for de kommende generationer.
Materialet fokuserer på disse emner:
- Det gælder om at skabe lyst til at passe på vores jord
- Vælg kød med omtanke
- Giv smag til bælgfrugter, og tag en tur til vandet
- Svampe er fremtiden
- Grønt, sæson og masser af krydderier uden madspild
Smagens Dag er Sidste Onsdag i September. Tag dagen og emnet med i årsplanen allerede nu. Lige efter sommerferien kan du finde et gratis undervisningsmateriale her på siden – lige til at downloade og arbejde med i skolekøkkenet.
Månedens Smag – og NatMad – Naturvidenskab & Mad
Husk også, at du hele året kan finde masser af inspiration til din undervisning i madkundskab og STEM-fagene.
Hver måned finder du en workshop, som passer til sæsonen – og temaet “Smag på fremtiden”
Til valgfag i madkundskab og tværfagligt samarbejde med fx fysik, kemi og biologi, har vi en række spændende undervisningsmaterialer under emnet: Natmad – Naturvidenskab & Mad.