Giv smagen fylde

SOS for Smagsløgene: Sidste Onsdag i September 2025 – i år den onsdag den 24. september 2025, holder vi Smagens Dag.  Du kan tilmelde jeres skole, så vi ved, at I holder Smagens Dag på jeres skole.

Vi har i flere år inspireret til at spise mere plantebaseret. Et af de vigtige tiltag er, at den grønne mad skal smage godt og føles godt i munden.

Årets tema for Smagens Dag, Giv smagen fylde, sætter fokus på, hvordan vi kan fremhæve og forstærke smagen i de fantastiske råvarer, naturen giver os. Elever og lærere i madkundskab på 6.-8. klassetrin inviteres med på en smagsrejse, hvor vi dykker ned i alt fra sprøde kål og jordskokker til svampe og kartofler – men også mere sarte råvarer som søde jordbær og syrlige rabarber.

Hver måned i 2025 udvikler vi en ny workshop, hvor I får viden og inspiration til at eksperimentere med at give råvarerne fylde og kompleksitet. Vi arbejder med teknikker og ingredienser, der løfter smagen, fx ved at tilsætte ost, æg, fløde eller nødder. Disse råvarer forstærker smagen og får retterne til at balancere perfekt.

Smagens Dag i september

Smagens Dag er Sidste Onsdag i September. Tag dagen og emnet med i årsplanen allerede nu. Lige efter sommerferien kan du finde et gratis undervisningsmateriale her på siden – lige til at downloade og arbejde med i skolekøkkenet.

Find også de mange gratis materialer fra Månedens Smag, NatMad – Naturvidenskab & Mad, PlanteKundskab – med smag:

Året rundt kan du finde masser af inspiration til din undervisning i madkundskab og STEM-fagene.

Hver måned finder du en eller flere workshops, som passer til sæsonen og temaet.

Til valgfag i madkundskab og tværfagligt samarbejde med fx fysik, kemi og biologi, har vi en række spændende undervisningsmaterialer under emnet: Natmad – Naturvidenskab & Mad

Og så er der endnu mere materiale og inspiration til at arbejde grønt og velsmagende i de mange materialer til valgfag under overskriften PlanteKundskab – med smag

Giv smagen fylde i januar – haydari til kål

/
I workshoppen her skal du tilberede den lækre cremede dressing…