Smagens Dag 2019


Årets tema 2019: Smag på Danmark
Her finder du de spændende nye og gratis læremidler til Smagens Dag, sidste onsdag i september 2019. I år tager vi på rejse rundt i Danmark – og årets emne er Smag på Danmark. Du kan arbejde med en række spændende egnsretter og råvarer fra Danmark. Målet er, at eleverne i 4.-7. klasse kan undre sig over - og finde ud af - hvorfor netop denne ret er karakteristisk for en bestemt egn i Danmark.
Sådan får du læremidlerne:
- Klik her og hent: Elevmateriale med 7 workshops
- Klik her og hent: Lærerinfo med vejledning til læreren
- Plakaten: Smag på Danmark
- Spillet: Smag på Danmark - æske med 82 spørgsmålskort og et puslespil, der bliver til et danmarkskort med danske egnsretter og råvarer. (Udsolgt)
- 5 filmklip hvor Timm Vladimir fortæller om de 5 grundsmage og relevante egnsretter. Du finder filmklippene ved at klikke her:
- Grundsmagen sød
- Grundsmagen sur
- Grundsmagen salt
- Grundsmagen bitter
- Grundsmagen umami
- Smage-5-kanten - smagemodellen, når eleverne skal beskrive smagen
- Teksturkortet - når eleverne skal beskrive mundfølelsen
Hvad kan du gøre nu?
Du kan straks melde skolen til. Så fortæller du os, at I vil holde Smagens Dag 2019. Vi sender gratis plakater og puslespil til skolen. Elevmateriale og lærerinfo er klar til gratis download her på siden.
Herefter planlægger du selv, hvor meget af materialet du vil bruge - og hvornår.
Husk også at du kan supplere med ny egnsret hver måned. Og selvfølgelig passer råvarerne her til årstiden. Du finder dem under Månedens Smag.
Tilrettelæg Smagens Dag på din skole
Du vælger selv hvor meget tid, I vil bruge på emnet. Måske vælger du en enkelt eller to workshops ud til 2 eller 3 lektioner. Måske vil du bruge mere af materialet hen over flere undervisningsgange. Eller måske tilrettelægger du en hel temadag eller temauge med fokus på smag og madkultur. Der er masser af stof! Mange vælger at bruge materialet på selve Smagens Dag, i år onsdag den 25. september 2019. Andre bruger materialet i løbet af ugen eller skoleåret. Husk også, at du i hele 2019 kan supplere med emner fra Månedens Smag– med øvelser, der passer til årstiden og emnet ”Smag på Danmark”.