Generated by All in One SEO v4.9.10, this is an llms.txt file, used by LLMs to index the site.

# Smagens Dag

Sidste onsdag i September

## Sitemaps

- [XML Sitemap](https://smagensdag.dk/sitemap.xml): Contains all public & indexable URLs for this website.

## Indlæg

- [16. salon: Komfurets kunst - kogning og stegning](https://smagensdag.dk/16-salon-komfurets-kunst-kogning-og-stegning/) - Her får du materialet til den sidste salon hos NatMad - Naturvidenskab & Mad: I denne salon undet temaet ILD går vi på smags-jagt i komfuret, gryderne og panderne. Lær og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning. Cardenau og Carlsen svinger potter og pander Denne gang lægger vi op til en
- [Gør smagen sød i juni - citronmåne-muffins](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-i-juni-citronmaane-muffins/) - I denne måneds workshop skal du bage citronmåne-muffins. Du laver en luftig og lækker rørt dej - og tilsætter både sød og syrlig smag. Hent workshoppen her.
- [Smagens Dag 2026](https://smagensdag.dk/smagens-dag-2026/) - SOS for Smagsløgene: Sidste Onsdag i September 2026 – i år den onsdag den 30. september 2026, holder vi Smagens Dag. Du kan tilmelde jeres skole, så vi ved, at I holder Smagens Dag på jeres skole. Temaet er ”Gør smagen sød” Sødme er den første smag, vi mennesker forelsker os i. Modermælk er sød. Frugt
- [Gør smagen sød - sødt krydderi i marts](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-soedt-krydderi-i-marts/) - Sovs, sauce og dressing, tykke som tynde, varme som kolde, har det fornemme formål at øge velsmagen af den ret, det serveres til. I workshoppen her arbejder du med sovse og dressinger, smagt til med sødt. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen sød - pisket dej i april](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-pisket-dej-i-april/) - Roulade er en pisket dej uden fedtstof, også kaldet sukkerbrødsdej. Derfor er det lækkert med et fyld med fedtstof som kakaosmørcreme eller flødeskum med friske bær, men syltetøj er også skønt. Prøv selv at bage de lækreste roulader i denne workshop. Hent workshoppen her
- [Gør smagen sød i maj - få tomaten til at smage](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-i-maj-faa-tomaten-til-at-smage/) - Vi har grønne, gule, orange og røde tomater, og vi har cherry, datorino, blommetomater, bøftomater, og helt almindelige tomater. I workshoppen her prøver du at lave 3 velsmagende retter med de lækre tomater - og du eksperimenterer med at løfte smagen med et nip sukker. Hent workshoppen her
- [10. Økologi og bladkål](https://smagensdag.dk/10-oekologi-og-kaal/) - Det vi spiser af kål, vokser mest over jorden – bladene, hovederne og blomsterknopperne (som broccoli og blomkål). Derfor er det vigtigt, at der ikke er sprøjtegift på kålen, vi spiser. Det er sundest for både os og naturen at vælge økologisk kål. I workshoppen her får du masser af viden og inspiration til lave
- [9. Hovedkål](https://smagensdag.dk/9-hovedkaal/) - Hovedkål er den gruppe af kål, der har tynde blade tæt samlet i et ”hoved”. Vi har altid spist kål, fx grønkål allerede i bronzealderen. Det blev populært at tage kål med, da vi i slutningen af middelalderen begyndte at rejse med skib på langfart. Og så er kålen en fantastisk superfood for din krop. I
- [8. Hvide bønner](https://smagensdag.dk/8-hvide-boenner/) - Hvide bønner er ligesom de grønne bønner en bælg med frø på stribe. I sig selv smager de ikke af så meget. I workshoppen her skal du eksperimentere med at give skønne smage til de hvide bønner. Du kan hente: Hvide bønner_Elevmateriale med baggrund, eksperimenter og opskrifter Tip en 13'er_Tjek din viden om hvide bønner
- [7. Økologi og løgfamilien](https://smagensdag.dk/7-oekologi-og-loegfamilien/) - Løg er en hårdfør grøntsag, vi nemt kan dyrke i Danmark. De har en god lang sæson, og løgene kan gemmes. De har også både en del blade og folder, hvor rester af pesticid kan sidde. Derfor er det en god idé at vælge økologiske løg. I workshoppen her lærer du både om økologi og
- [6. Grønne bønner](https://smagensdag.dk/6-groenne-boenner/) - Grønne bønner smager ikke af så meget i sig selv. Derfor er det en god idé at servere dem i en smagfuld sovs. Bønner kan også være fyld i retter, der i sig selv smager af noget. Bønnesmagen i de friske grønne bønner er god, men den har brug for kontraster. Det skal du nu
- [5. Asparges](https://smagensdag.dk/5-asparges/) - Asparges er en grøntsag, som altid har været set på som meget fin og dyrt at spise. Nu om dage finder du asparges på næsten alle menuer rundt om i landet i den korte sæson fra maj til juni. I workshoppen her skal du blandt andet eksperimentere med forskellige tilberedninger af den smagfulde grøntsag. Du
- [4. Hvede](https://smagensdag.dk/4-hvede/) - Vi kender mest hveden for sine gode bageegenskaber. Med hvedemelet kan vi lave gode brød, der hæver flot. I workshoppen her skal du blandt andet eksperimentere med hveden - med inspiration fra Mellemøsten. Du kan hente: Hvede - Elevmateriale med baggrund, eksperimenter og opskrift Tip en 13'er: Tjek din viden om hvede Hvede: PowerPoint med
- [3. Tørrede ærter](https://smagensdag.dk/3-toerrede-aerter/) - Da indholdet af proteiner er højt i tørrede ærter, kan vi få den dejlige umami-smag frem, når vi bruger varme til at tilberede ærterne. I materialet her dykker vi blandt andet ned i historien bag retten Gule ærter. Du kan hente: Tørrede ærter - Elevmateriale med baggrund, eksperimenter og opskrift Tip en 13'er: Tjek din
- [2. Byg](https://smagensdag.dk/2-byg/) - Her kan du møde Nordens ris, nemlig kornsorten byg. Nu skal du eksperimentere med at tilsætte forskellige smage gennem kogelagen eller ved at sautere og give smag til bygkornene. Du kan hente: Byg - Elevmateriale med baggrund, eksperimenter og opskrift Tip en 13'er: Tjek din viden om byg Byg: PowerPoint med baggrund og teori Lærerinfo:
- [1. Kikærter](https://smagensdag.dk/1-kikaerter/) - Se nærmere på en af de spændende bælgfrugter: Kikærten - sprængfyldt med protein og med masser af muligheder for at tilberede med skønne smage. Du kan hente: Kikærter: Elevmateriale med baggrund, eksperimenter og opskrift Tip en 13'er: Tjek din viden om kikærter Kikærter: PowerPoint med baggrund og teori Lærerinfo: Kikærter Videoklip til inspiration:
- [15. salon: Ild - Brunfarvning - Maillard og karamel](https://smagensdag.dk/15-salon-ild-brunfarvning-maillard-og-karamel/) - Kig med, og lær, smag og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning sammen med kok og madskribent Katrine Klinken. I denne salon har vi besøg af Morten Christensen, der er ph.d. i molekylær biofysik og lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Vi ser nærmere på, hvad brunfarvning er, hvad der sker i
- [14. salon: ILD - Varme emulsioner og ægte saucer](https://smagensdag.dk/14-salon-ild-varme-emulsioner-og-aegte-saucer/) - Kig med, og lær, smag og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning. Denne gang er vi igen i kompetent selskab, nemlig med kokken Thomas Herman. Thomas står bag Michelin-restauranten Restaurant Herman og ellers er kendt som kogebogsforfatter og dommer i tv-programmet MasterChef Danmark. Vores teoretiske ekspert er Annelise Terndrup Pedersen,
- [13. salon: ILD - Røg og damp](https://smagensdag.dk/13-salon-ild-roeg-og-damp/) - NatMad - Naturvidenskab & MadTirsdag den 6. februar 2024 Denne salon gør os klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning, når vi vil forædle og forlænge holdbarheden. Vores gæster er stjernekok og køkkenchef hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Jepson og professor i mikrobiologi og fermentering fra Københavns Universitet, Susanne Knøchel. Vi skal se
- [12. salon: Mikroorganismer - smag og fermentering](https://smagensdag.dk/12-salon-mikroorganismer-smag-og-fermentering/) - NatMad - Naturvidenskab & MadSalonen fandt sted den 12. december 2023. Målet var at blive klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning sammen med professor i mikrobiologi og fermentering ved Københavns Universitet, Dennis Sandris og projektleder og brygger fra Læsk, Caroline Twile. Denne salon fra NatMad - Naturvidenskab & Mad handler om
- [11. salon: Plantesynergi - velsmag og næring](https://smagensdag.dk/11-salon-velsmag/) - Hent ny inspiration til at arbejde med emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores dyrkning af råvarer og dens betydning for smagen. Vores gæster til denne salon er økologisk jordbruger, bælgfrugtsentusiast og grøntsagsforkæmper Trine Krebs og professor i gastrofysik og forfatter Ole G. Mouritsen. Denne salon fra NatMad - Naturvidenskab & Mad handler om plantesynergi,
- [10. salon: Jord - Kokumi, løg og terroir](https://smagensdag.dk/10-salon-jord-og-terroir-kokumi-og-loeg/) - Salon om JORD, terroir: Kokumi og løg. Lær mere om, hvad jordbunden betyder for smagens fa vores mad.
- [9. salon: Farver: pH og diversitet – på mark og på tallerken](https://smagensdag.dk/9-salon-farver-ph-og-diversitet-paa-mark-og-paa-tallerken/) - Lær om madens naturlige farver.
- [8. salon: Kemiske hævemidler - salte, gasser og sprødhed](https://smagensdag.dk/8-salon-kemiske-haevemidler/) - Lær om de kemiske hævemidler: bagepulver, natron, potaske og hjortetaksalt.
- [6. salon: Skum og overfladeaktive stoffer](https://smagensdag.dk/6-salon-skum-og-overfladeaktive-stoffer/) - Lær om skum som hæveproces - hvordan det påvirker teksturen i maden.
- [5. salon: CO2-balancer: klima og bælgfrugter](https://smagensdag.dk/5-salon-co2-balancer-klima-og-baelgfrugter/) - Hvilken betydning CO2 og de fødevarer, vi køber og spiser, for klimaet?
- [4. salon: Ekstraktion](https://smagensdag.dk/4-salon-ekstraktion/) - Ekstraktion giver maden smag Undervisningsmaterialer til emnet: Vand og ekstraktion Du her hente gratis undervisningsmateriale til dig og din undervisning i STEM-fag og madkundskab: Undervisningsmateriale: Vand og ekstraktion - 7 sider Lærerinfo: Vand og ekstraktion - 7 sider Video: 4. salon, redigeret, ca. 25 minutter Den 12. december 2022 havde vi ekstraktion som salon-emne. Her lærte
- [3. salon: Vand og hydrokolloider](https://smagensdag.dk/3-salon-vand-og-hydrokolloider/) - Vand og hydrokolloider – og om hvordan vi binder vand i mad.
- [2. salon: Osmose - holdbarhed, konsistens og smagsintensitet](https://smagensdag.dk/2-salon-osmose-holdbarhed-konsistens-og-smagsintensitet/) - Osmose sker, når vi tilbereder mad for at forlænge holdbarhed, for at ændre i konsistens og for at øge smagsintensitet.
- [Undervisningsmateriale: Iskrystaller](https://smagensdag.dk/natmad-salon-1-krystaller/) - Lær om en af vands tre tilstandsformer - fast - i form af iskrystaller. En tilstandsform man især arbejder med, når man laver is.
- [7. salon: Biologiske hævemidler: gær, gluten og surdej](https://smagensdag.dk/7-salon-biologiske-haevemidler-gaer-gluten-og-surdej/) - Lær om hæveprocesser, hvor gær, gluten og surdej spiller afgørende roller.
- [Smagens Dag 2023 - Smag på fremtiden](https://smagensdag.dk/smagens-dag-2023/) - Smagens Dag 2023 sætter fokus på svampe som smagfuld og bæredygtig råvare.
- [Smagens Dag 2024 - Giv planterne smag](https://smagensdag.dk/smagens-dag-2024/)
- [Smagens Dag 2022 - Gør smagen grøn](https://smagensdag.dk/smagens-dag-2022-goer-smagen-groen/) - SOS for Smagsløgene: Sidste Onsdag i September 2022 – i år den onsdag den 28. september 2022, holder vi Smagens Dag. Du kan tilmelde jeres skole, så vi ved, at I holder Smagens Dag på jeres skole. Materialet til Smagens Dag 2022 "Gør smagen grøn" er gratis og klar til at downloade og bruge på
- [Smagens Dag 2025 - Giv smagen fylde](https://smagensdag.dk/smagens-dag-2025/) - Herunder finder du et gratis undervisningsmateriale fra Smagens Dag 2025 – lige til at downloade og arbejde med i skolekøkkenet. Elevmateriale - hent Lærerinfo - hent Vi har i flere år inspireret til at spise mere plantebaseret. Et af de vigtige tiltag er, at den grønne mad skal smage godt og føles godt i munden.
- [Aktuelt i december: Grisen](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-december-grisen/) - I århundreder har vi slagtet grisen og spist stegen til jul. Her får du en workshop hvor både smag og færdigheder i køkkenet kommer til tops. Prøv nyt og smagfuldt tilbehør til ribbensstegen: En workshop for de erfarne i køkkenet: Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i august - Hyben](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-august-hyben/) - Ud i naturen, og pluk de orange og røde hyben i august. Frugterne er fyldt med vitaminer og mineraler - og du kan bruge dem på mange måder: Prøv fx at lave hybenmarmelade til rugkiks - kig med her: Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i juni - Persille](https://smagensdag.dk/smag-paa-persille/) - Kender du historien om det grønne drys? Læs videre, og prøv både retter og smageøvelser med den grønne smagsgiver persille. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i april - Sennep](https://smagensdag.dk/lav-din-egen-sennep/) - Måske er det dig der skal sørge for sennep til årets påskeretter? Det er sjovt at lave, og så smager det rigtig godt. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i marts - Æg](https://smagensdag.dk/874/) - Æg, æg, æg - vi bruger dem overalt i madlavningen. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i februar - Torskerogn](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-februar-torskerogn/) - Rogn er fiskeæg – og torskerogn er torskens æg. Torskerogn kan man ikke spise rå, den skal først koges. Frisk torskerogn er i sæson i januar og februar. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i januar - Kulmule](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-januar-kulmule/) - Kulmulen er i familie med torsken. Vi kan fange kulmulen i de danske farvande, og der er flest i Nordsøen og det nordlige Skagerrak. Den har fået sit navn, fordi den har en lang kulsort mund og gællehule. Prøv den netop nu, den smager skønt og er spændende at eksperimentere med i køkkenet. Hent workshoppen
- [Smid ikke smagen ud - brug anderester i november](https://smagensdag.dk/brug-anderester-i-november/) - Når vi steger en hel and i ovnen, serverer vi typisk bryst og lår som pæne stykker kød. Der sidder en masse lækkert kød tilbage på skroget, og det skal vi selvfølgelig udnytte til velsmagende retter med anderester.I workshoppen her skal du pakke anderester ind i en æbleskivedej. http://smagensdag.dk/wp-content/uploads/2021/10/November_Ande-rester.pdf
- [Smid ikke smagen ud - rester af bær i august](https://smagensdag.dk/rester-af-baer-i-august/) - Noget af det bedste ved sommeren er planter og buske, der bugner af bær. Det er bare ikke altid, vi lige får spist dem den dag, de er plukket. Hvordan skal vi så bruge de skønne rester af bær, før de bliver kedelige og slatne? Der er masser af muligheder: Bær er nemlig rigtig gode
- [Smid ikke smagen ud - nødder i maj](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud-noedder-i-maj/) - Nød, kerne og frø? Der findes mange forskellige nødder du kan spise. Måske kender du hasselnødder, cashewnødder, mandler, pekannødder, macadamia-nødder, valnødder, paranødder og pistacienødder? Du kan også spise forskellige kerner og frø, fx solsikkekerner, græskarkerner og pinjekerner samt sesamfrø, hørfrø og chiafrø. Kernerne og frøene indeholder også gode fedtstoffer. Vi spiser både nødder, kerner og
- [Smid ikke smagen ud - ni-kål i april](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud-ni-kaal-i-april/) - I gamle dage var vi måske bedre til at få spist alle resterne af råvarerne. Husmødrene var skrappe til at finde alle de gode smage og få dem brugt i forskellige retter. Her i det tidlige forår kan du prøve en af de gamle retter: Ni-kålssuppe. Som navnet antyder, skulle der helst være ni slags
- [Smid ikke smagen ud - rødder i marts](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud-roedder-i-marts/) - Om efteråret og vinteren er rodfrugter – eller rødder – i sæson. Har du et par rødder tilbage i køleskabet, så smid dem endelig ikke ud. Du kan bruge rødderne både rå og tilberedte: Vask dem, skær ud i tern, eller riv dem groft. Lad dem simre i gryderetten, eller bag, steg eller grill dem
- [Smid ikke smagen ud - kartoffelskræls-fritter i februar](https://smagensdag.dk/kartoffelskraeller-bliver-til-sproede-chips/) - Smid ikke kartoffelskrællerne ud. Du kan hurtigt stege dem til sprøde og velsmagende chips. Det tager kun et øjeblik - og så har du brugt hele kartoflen til velsmag. Hent workshoppen her.
- [Smid ikke smagen ud  - rødkål i januar](https://smagensdag.dk/smid-ikke-ud-i-januar-roedkaal/) - I 2021 skal vi smide meget mindre mad ud. Derfor får du hver måned inspiration til at bruges resterne i smagfulde retter. I januar er det resten af rødkålen, vi bruger. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn: Rødkål i december](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-roedkaal-i-december/) - Prøv den klassiske kogte rødkål med masser af syre- og sukkersmag. I workshoppen her kan du eksperimentere med forskellige smage i din rødkål. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn i november - rosenkål](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-i-november-rosenkaal/) - Rosenkål kan vi spise rå, stegt, kogt eller bagt i ovnen. Rosenkål er frisk og sprød og kan være lidt bitter i smagen. Så giv den gerne lidt sødme fra tørret frugt eller honning og lidt syre fra citrus eller æbler. Rosenkål er et meget bæredygtigt valg. De kan stå ude på marken hele vinteren,
- [Gør smagen grøn i oktober - svampe](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-i-oktober-svampe/) - I Danmark findes der cirka 60 svampe, der er interessante at spise. Nogle kan dyrkes – det kan de, hvis de kan leve på dødt materiale, mens andre lever i symbiose (venskabeligt samarbejde) med andre planter. De sidstnævnte kan vi ikke dyrke. Det, vi kalder svampen, er faktisk kun frugtlegemet på et stort underjordisk netværk,
- [Gør smagen grøn - squash i august](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-squash-i-august/) - Squash, courgette, zucchini – det skønne sommergræskar har mange navne. De kan være aflange og runde, tykke og tynde, grønne, gule og helt lyse. I workshoppen her skal du tilberede squash på tre forskellige måder. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn - blomkål i juni](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-blomkaal-i-juni/) - Blomkål er en af de mest brugte grøntsager på vores breddegrader. Dels er det en billig grøntsag, dels smager den godt, og så er der utrolig mange måder at bruge blomkålen på. I workshoppen her skal du prøve at smage to spændende retter med blomkål: Bagte blomkålssteaks og blomkålshummus. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn - asparges i maj](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-asparges-i-maj/) - Asparges har sæson fra maj og frem til Sankt Hans, 24. juni. De grønne asparges kan spises næsten rå, mens de hvide skal koge et par minutter. I workshoppen her prøver du en lækker frokostret med både hvide og grønne asparges – med en smagfuld ærtecreme og et pocheret æg til. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn - porrer i april](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-porrer-i-april/) - Porren er i familie med løg, hvidløg, skalotteløg – og alle de andre løg. Denne Allium-familie er sprængfyldt med smag og gode egenskaber for kroppen. Så hop med, og prøv en velsmagende porre-frittata. Hent workshoppen her.
- [Gør smagen grøn - kartofler i marts](https://smagensdag.dk/kartofler-i-marts/) - Kartoflen fortjener en stor plads i vores køkkener. Den smager fantastisk, er bæredygtig at producere – og så er den sund og nem at tilberede på mange forskellige måder. I workshoppen her laver du lækre kartoffelfrikadeller.
- [Gør smagen grøn - grønkål i februar](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-groenkaal-i-februar/) - Grønkål er både en sund og bæredygtig råvare, der kan tilføre bittert og sødt til mange retter. Grønkålen er meget hårdfør, og den kan tåle at stå ude hele året, også i frost. Hvis man undlader at plukke den øverste top, kommer der løbende nye blade netop der, så snart det bliver lidt lunt i
- [Gør smagen grøn - rodfrugter i januar](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-i-januar-rodfrugter/) - Rodfrugter smager utrolig nuanceret og giver god mundfølelse. Derfor er det oplagt at spise mange rodfrugter, når vi gerne vil spise mere grønt og mere bæredygtigt. Hent workshoppen om rodfrugter her.
- [Smag på fremtiden - julepaté i december](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-julepate-i-december-2/) - I Danmark har vi lang tradition for at spise gris til jul. Her kan du give grisen smag med svampe og bacon og prøve en nem og lækker julepaté. Hent workshoppen her.
- [Smag på fremtiden - fasan i november](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-fasan-i-november/) - Pulled fasan - vildt lækker. Hent workshoppen her.
- [Smag på fremtiden - rødbeder i oktober](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-roedbeder-i-oktober/) - Lad rødbeden give saft og smag til en lækker kage.
- [Smag på fremtiden - krydderurter i august](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-krydderurter-i-august-2/) - Krydderurter er gode til at gøre maden ekstra velsmagende og give den et pift. Hvis du gerne vil gemme krydderurternes dejlige smag, kan du sagtens selv tørre dem. Det er smart at tørre vores egne krydderurter og gemme dem i lufttætte glas. Sådan sparer vi på både emballage og transport i forhold til at købe de
- [Smag på fremtiden - radiser i juni](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-radiser-i-juni/) - Radisen er en grønsag, hvor man ofte kun spiser roden, men hele planten kan spises. Husk derfor at spise toppen af radisen, så du bruger hele grøntsagen og undgår madspild. Sådan udnytter vi jordens ressourcer optimalt. Her kan du hente workshoppen om bagte radiser med pesto af bladene - og rygeostecreme.
- [Smag på fremtiden - kylling i maj](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-kylling-i-maj/) - Brug hele kyllingen - så er der mad til mange lækre og velsmagende retter. I workshoppen her får du idé til at prøve blandt andet en skøn kyllingesalat. Hent workshoppen her
- [Smag på fremtiden - æg i april](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-aeg-i-april-2/) - Æg er både en klimavenlig kilde til protein og en fantastisk råvare med masser af madtekniske egenskaber. Prøv og smag et par af egenskaberne af i denne workshop: Æg i april.
- [Smag på fremtiden: Bælgfrugter](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-baelgfrugter/) - Sæt skønne smage på dine bælgfrugter. Her kan du prøve en bowl med masser af farve, smag - og bæredygtig protein. Hent workshoppen her.
- [Smag på fremtiden: Muslinger](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-muslinger/) - Vi har spist blåmuslinger lige siden ældre stenalder for mere end 10.000 år siden. Muslingerne kræver kun meget få ressourcer og har et lille CO2-aftryk. Så hvis vi skal gøre noget godt for vores miljø og bæredygtighed i fremtiden, er det genialt at spise blåmuslinger. - Og så smager de fantastisk. Hent workshoppen om muslinger
- [Smag på fremtiden: Zuppa italiano](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden/) - I 2023 skal vi tænke på at vi skal passe på vores jord - også når vi laver mad. I januar lægger vi ud med en fyldig suppe med linser og korn - og lidt kød som krydderi. Prøv workshoppen med Zuppa Italiano. Hent workshoppen her
- [Giv planterne smag - bulgur i april](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-bulgur-i-april/) - Hvede med skøn smag
- [Giv planterne smag - spinat og asparges i maj](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-spinat-og-asparges-i-maj/) - Spinat og asparges er lækre grønne delikatesser, som titter frem af jorden i maj. I workshoppen her skal du arbejde med begge - og sætte ekstra knald på smagen med en grøn pesto. Hent workshoppen her.
- [Giv planterne smag - bønner i august](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-boenner-i-august/) - Grønne bønner tilhører bælgfrugterne. De adskiller sig fra størstedelen af de bælgfrugter, der spises på verdensplan, ved at blive spist umodent, friskt og bare dampet, blancheret eller stegt. Hent workshoppen her, og prøv månedens grønne smag.
- [Giv planterne smag - hvide bønner i oktober](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-hvide-boenner-i-oktober/) - Nu bliver det køligere udenfor - og tiden er inde til skønne smagfulde gryderetter. I denne måned kan du lave Ribolitta med hvide bønner og masser af smag. Hent workshoppen her.
- [Giv planterne smag - kål og kimchi i november](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-kaal-og-kimchi-i-november/) - Prøv selv at fermentere grønsager til en lækker velsmagende kimchi. Hent workshoppen her.
- [Giv planterne smag - kål i december](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-kaal-i-december/) - I denne workshop skal du give grønkål og rødkål smag og sammensætning, som kan passe til jul. Hent workshoppen her:
- [Giv planterne smag - flækærter i marts](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-flaekaerter-i-marts/) - Flækærter er ærter, hvor den yderste hinde er fjernet, så ærterne flækker i de to halvdele. De fine grønne ærter er marv-ærter. De gule ærter er skal-ærter, som dyrkes til de er helt modne og gule. I workshoppen her prøver du at lave den gamle klassiske ret: Gule ærter.
- [Giv planterne smag - Bygotto i februar](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-bygotto-i-februar/) - Polerede korn kaldes perlebyg og har fået en fornyet interesse i det nordiske køkken. De kogte perlebyg kan indgå i salater og bygottoer. Byg er ikke så krævende at dyrke. Derfor bruges der langt mindre vand til byg end til ris. Der er god mening i at lære at give perlebyg smag, så vi kan
- [Giv planterne smag: Kikærter i januar](https://smagensdag.dk/giv-planterne-smag-kikaerter-i-januar/) - Kikærten er blandt de mest smagfulde af de tørrede bælgfrugter. I workshoppen her prøver du at lave kikærter, som italienerne elsker dem: Pasta med mynte, kylling og kikærter. Hent workshoppen her: Kikærter
- [Giv smagen fylde - Oreos i december](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-oreos-i-december/) - Er du også pjattet med de mørke, lækre småkager med hvidt fyld? I workshoppen her bager du dem selv - og afprøver forskellige fyldige cremer med skønne smage. God december - hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde - nødder i november](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-noedder-i-november/) - Prøv at arbejde med efterårets lækre nødder - friske, ristede eller i salater og kager. Nødderne giver både smag og fylde til retterne. I workshoppen her kan du eksperimentere med nøddernes smag, duft og lyd - og bage en skøn nøddekage. Hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde - pasta i oktober](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-pasta-i-oktober/) - Det er sjovt at lave din egen pasta - kom i gang med kagerulle eller pastamaskine. I workshoppen her laver du en lækker pasta fra bunden og serverer den med en cremet sovs med efterårets skønne svampe. Hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde - kartofler i august](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-kartofler-i-august/) - Er du skrap til at skrabe og koge de lækre nye kartofler helt perfekte? I workshoppen her får du inspiration til det hele - også til at tilberede kartoflerne til en ny og meget smagfuld ret. Hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde - jordbær i juni](https://smagensdag.dk/giv-smagens-fylde-jordbaer-i-juni/) - Friske jordbær har en blød og saftig konsistens, og sammen med en fed creme eller flødeis får de en fantastisk fyldig mundfølelse. Det er netop det, denne workshop handler om: Prøv, hvordan du med få ingredienser kan give mere fylde og dybde til jordbærrets smag. Hent workshoppen her
- [Giv smagen fylde - rabarber i maj](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-rabarber-i-maj/) - Vidste du, at rabarber egentlig er en grøntsag – men perfekt i kager? I workshoppen her skal du arbejde med de saftige, røde stængler og lave en lækker rabarberkage.Glæd dig til at bage, pynte med marengs og give smagen fylde med en lækker creme!
- [Giv smagen fylde i april - små tærter med æg og ost](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-i-april-smaa-taerter-med-aeg-og-ost/) - I workshoppen her laver du små lækre madtærter. Grøntsager er lækkert fyld, og vi har skiftet flæsket ud med soltørrede tomater, der kan minde lidt om bacon i smagen. Hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde i marts - jordskokker](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-i-marts-jordskokker/) - Jordskokker kan ligne en knoldet udgave af en aflang kartoffel, men den indeholder ikke stivelse som kartofler. I denne workshop skal du stege jordskokker i ovnen, mens du tilbereder en fyldig bønnemos til. Hent workshoppen her.
- [Giv smagen fylde i februar - indisk inspireret kål](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-i-februar-indisk-inspireret-kaal/) - I denne workshop har vi ladet os inspirere af den vidunderlige ret Palak Panir. Her prøver du, hvordan grønkål i sæson kan blive til en lækker fyldig grøn aftensmad med linser og courgette. Du kan hente workshoppen her.
- [Giv smagen fylde i januar - haydari til kål](https://smagensdag.dk/giv-smagen-fylde-i-januar-haydari-til-kaal/) - I workshoppen her skal du tilberede den lækre cremede dressing haydari. Prøv at hælde den over stegt eller marineret kål - så får smagen masser af fylde. Hent workshoppen her
- [Gør smagen sød - karamel i februar](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-karamel-i-februar/) - Så skal vi i gang med gyldne hjemmelavede karameller, flydende karamel og den lækreste smagfulde karamelsauce. Det kræver god teknik at smelte sukkeret til lige præcis den rette farve og smag. Hent workshoppen her
- [Gør smagen sød - glaserede rodfrugter i januar](https://smagensdag.dk/goer-smagen-soed-glaserede-rodfrugter-i-januar/) - Sukker, honning og søde sager er ofte skældt ud for at være usunde. Det er også rigtigt, at vi ikke bare skal fylde os med rene sukkerprodukter. Brugt med omtanke kan sukker og honning dog bidrage med både smag og vigtige gastronomiske funktioner. I workshoppen her skal du prøve at sætte den søde smag sammen
- [NatMad - oversigt salon 9-16](https://smagensdag.dk/saloner-2-og-3-saeson/) - Få et overblik over salon 9-16: temaer, emner og oplægsholdere.
- [2023: Smag på fremtiden](https://smagensdag.dk/2023-smag-paa-fremtiden/) - SMAGENS DAG giver i år bud på mad – både i Månedens Smag og i årets materiale – der kan bidrage til en række vigtige tiltag for at være med til at passe på fremtiden. Målet er, at maden stadig kan smage godt for de kommende generationer. Materialet fokuserer på disse emner: Det gælder om
- [Smag på fremtiden - julepaté i december](https://smagensdag.dk/smag-paa-fremtiden-julepate-i-december/) - Julegrisen serveret som paté med svampe og bacon.
- [NatMad - oversigt salon 1-8](https://smagensdag.dk/natmad-oversigt-over-16-saloner/) - Få et overblik over salon 1-8: temaer, emner og oplægsholdere.
- [Gør smagen grøn: Rosenkål i november](https://smagensdag.dk/goer-smagen-groen-svampe-i-oktober/) - Nyd smagen af efterår: Prøv en lækker svampepostej.
- [Smag det sure med det søde - 2009](https://smagensdag.dk/smag-det-sure-med-det-soede-2009/) - Smag det sure med det søde - er temaet for Smagens Dag 2009. I den danske madkultur kombineres ofte den sure og den søde smag for at give et måltid og en ret balance eller kontrast. Elevmateriale 2009 Laerervejledning_2009
- [2010 - Smag med chokolade](https://smagensdag.dk/2010-smag-med-chokolade/) - Målet er, at eleverne oplever smagens fem grundsmage og bliver introduceret for chokolade som smagsgiver i forskellige retter og drikke. Eleverne skal gennem det undersøgende og analyserende arbejde med chokolade tilegne sig viden om chokolades smag, indhold og anvendelse og gennem det praktiske arbejde med tilberedning af forskellige retter få lyst til at smage og
- [2011 - Smag på sæsonen](https://smagensdag.dk/2011-smag-paa-saesonen/) - Målet er, at eleverne oplever smagens fem grundsmage i forhold til fødevarernes forskellige sæsoner, hvor fokus på Smagens Dag 2011 er på efterårssæsonens fødevarer – her især frugt oggrøntsager. Eleverne skal gennem det undersøgende og analyserende arbejde med sæsonens råvarer tilegne sig viden om begrebet sæson og sæsonens smag. Smag på sæsonen – lærervejledning 2011
- [2012 - Smag på umami](https://smagensdag.dk/2012-smag-paa-umami/) - Målet med Smagens Dag 2012 er, at eleverne lærer grundsmagen umami at kende. Eleverne skal kunne identificere smagen og kende produkter, der indeholder umami eller kan medvirke til, at umami-smagen bliver mere markant. Eleverne skal arbejde praktisk og undersøgende med at vurdere smagen af råvarer. De skal tilegne sig viden om, hvilke råvarer der giver
- [2008 - Smagens kemi](https://smagensdag.dk/2009-smagens-kemi/) - Temaet for Smagens Dag 2008 er Smagens Kemi. Temaet kan fortolkes på flere måder. Fokus er her på de kemiske forandringer, en fødevare undergår ved forskellige tilberedningsteknikker og -metoder, og når den tilsættes de fem grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Smagens Kemi – Workshops til eleverne – 5 sider Lærervejledning – 2008 –
- [2013 - Mærk smagen](https://smagensdag.dk/2013-maerk-smagen/) - I 2013 er temaet for Smagens Dag: Mærk Smagen. Fokus er på konsistens og dermed på den mundfølelse, vi oplever, når vi får en fødevare i munden og smager på den. Mærk Smagen – lærervejledning 2013 – 18 sider inklusive bilag Mærk Smagen – elevmateriale 2013 – 37 sider
- [2014 - Gem smagen](https://smagensdag.dk/2014-gem-smagen/) - Formålet med temaet er, at eleverne tilegner sig færdigheder og viden om forskellen på friske og konserverede fødevarers smag gennem oplevelser og undersøgelser, så de bliver i stand til at vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal erfare gennem madlavning, undersøgelser og eksperimenter, at råvarers smag kan gemmes og konserveres på flere måder, så både
- [2015 - Smag til](https://smagensdag.dk/2015-smag-til/) - Temaet for Smagens Dag 2015 er Smag til, hvor eleverne skal arbejde med den fysiologiske smag, når de skal lære at smage retter til og med den kulturelle smag, når de skal undersøge og diskutere, hvilke smage og forventninger der knytter sig til en særlig begivenhed eller højtid. Lærermateriale Elevmateriale
- [2016 - Smag smagen](https://smagensdag.dk/2016-smag-smagen/) - Temaet for Smagens Dag er Smag smagen, som sætter fokus på de 5 grundsmage – sød, sur, salt, bitter og umami. Eleverne skal erkende de 5 grundsmage og tilegne sig færdigheder og viden, så de kan skelne mellem de forskellige grundsmage og vurdere den enkelte grundsmags styrke. Eleverne skal tilberede og sammensætte måltider med smag,
- [2017 - Smag med alle sanser](https://smagensdag.dk/2017-smag-med-alle-sanser/) - Teksturkort Smagemodellen: Smage-5-kanten Plakat: Smag med alle sanser Lærervejledning 2017 Elevmateriale 2017, 6 workshops Ark med flere Smage-5-kanter
- [2018 - Smag på madkultur](https://smagensdag.dk/2018-smag-paa-madkultur/) - Teksturkort Plakat: Umami (fra Smag for Livet) Plakat: Smagsreceptorer (fra Smag for Livet) Plakat: Madkulturhjulet Lærerinfo, 2018 Elevmateriale 2018, 6 workshops Ark med flere Smage-5-kanter
- [2019 - Smag på Danmark](https://smagensdag.dk/2019-smag-paa-danmark/) - Her finder du de spændende nye og gratis læremidler til Smagens Dag 2019. I 2019 tager vi på rejse rundt i Danmark – og årets emne er Smag på Danmark. Du kan arbejde med en række spændende egnsretter og råvarer fra Danmark. Målet er, at eleverne i 4.-7. klasse kan undre sig over – og finde
- [Smag på rødbede i november](https://smagensdag.dk/smag-paa-roedbede-i-november/) - I november måned skal du undersøge rødbedens smag. Rødbeden er i sæson fra september, hvor den bliver høstet. Du kan spise rødbeder hele vinteren. De kan holde sig friske, når de gemmes og opbevares i en kølig kælder eller i et kølerum. I Danmark dyrker man flere forskellige rødbedesorter. Hent workshoppen om rødbeder her.
- [Smag på æbler i oktober](https://smagensdag.dk/smag-paa-aebler-i-oktober/) - I oktober måned skal du undersøge smagen i danske æbler, som er i sæson om efteråret. Der er mange forskellige æblesorter i Danmark – mere end 250 sorter. Discovery, Ingrid Marie, Cox Orange, Gråsten, Elstar, Filippa og Rød Aroma er kendte danske æblesorter, der er i sæson om efteråret – fra september til december. Nogle
- [Smag på tomater i august](https://smagensdag.dk/aktuelt-nu-smag-paa-tomater/) - I august måned skal du undersøge smagen i tomaten. I Danmark dyrker man tomater i store væksthuse. Tomaterne bliver solgt i supermarkeder. Men man dyrker også tomater i haven, enten i en krukke, der står i læ for vinden, et varmt sted eller i et drivhus. De danske tomater, der er dyrket i store væksthuse,
- [Smag på jordbær i juli](https://smagensdag.dk/smag-paa-jordbaer-i-juni/) - I Danmark dyrker man jordbær i haver, på marker eller i væksthuse. Der er mange forskellige sorter. Nogle sorter kan høstes tidligt, og andre sorter er sene modne. Derfor kan vi få danske jordbær fra friland eller væksthuse fra sidst i maj til august. Hent workshoppen om jordbær her.
- [Smag på nye kartofler i juni](https://smagensdag.dk/smag-paa-nye-kartofler-i-juni/) - Nye kartofler har en meget tynd skræl, som let kan skrabes eller gnides af kartoflen, når man vasker den. Nye kogte kartofler bliver ofte brugt som tilbehør til kød ogfisk. Når kartoflerne er kolde, kan de fx bruges til kartoffelsalat eller lægges på rugbrød, så det bliver en kartoffelmad. Hent workshoppen om kartofler her.
- [Smag på rabarber i april](https://smagensdag.dk/smag-paa-rabarber-i-april/) - I april måned skal du undersøge smagen i rabarber. Rabarber er den første plante, man kan høste i Danmark om foråret. Rabarberstilkene trækkes op, og man skærer bladet og det nederste af stilken af. Rababerstilken kan nu tilberedes, og rababersmagen kan bruges på mange måder. Hent workshoppen om rabarber her.
- [Smag på asparges i maj](https://smagensdag.dk/smag-paa-asparges/) - I maj måned skal du undersøge smagen i grønne asparges. Danske asparges har en meget kort sæson, der går fra maj til juni måned. Aspargessmagen kan bruges på mange måder. Du kan spise grønne asparges rå, dampet, kogt, stegt eller grillet. Hent workshoppen om asparges her.
- [Smag på gulerod i september](https://smagensdag.dk/smag-paa-gulerod-i-september/) - I september måned skal du undersøge gulerodens smag. Guleroden – den lange orange rod – er i sæson i september. I Danmark dyrker vi både sommer- og vintergulerødder. Det er let at dyrke gulerødder. Hent workshoppen om gulerødder her.
- [Smag på i karse i marts](https://smagensdag.dk/smag-paa-i-karse-i-marts/) - Du kan her undersøge smagen i krydderurten karse. I marts måned kan man igen købe karsefrø i butikkerne. Du kan dyrke din egen karse eller købe en bakke karse. Hent workshoppen om karse her.
- [Smag på grønkål i december](https://smagensdag.dk/smag-paa-groenkaal-i-december/) - I december måned skal du undersøge smagen i grønkål, der er i sæson om vinteren. Grønkål indgår i retter, der er tradition for at servere og spise i julen i Danmark. Stuvet grønlangkål, med brunede kartofler og medister, kålpølser, flæsk eller skinke, er en traditionel dansk ret til julefrokosten. Grønlangkål spises også mange steder i
- [Madkultur - Helligtrekonger](https://smagensdag.dk/madkultur-helligtrekonger/) - Der bliver serveret slik og æbleskiver for de udklædte og maskerede på Ærø. I workshoppen her bager du - og smager - æbleskiver fra Ærø. Hent workshoppen her.
- [Madkultur - Fastelavn](https://smagensdag.dk/fastelavn-netop-nu/) - Hent inspiration til fastelavn i madkundskab. I kan bage fastekringler, strutter og fastelavnsboller - og vurdere smagen. Hent workshoppen her.
- [Madkultur - Påske](https://smagensdag.dk/madkultur-skidne-aeg/) - Påske og æg hører sammen. Æggene blev brugt til forskellige påskeretter. Skidne æg, som er hårdkogte æg i sennepssovs, er entraditionel påskeret, der blev spist påskelørdag. Påskelørdag kaldtes for ”skidtlørdag” eller ”skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Man måtte ikke gøre rent, vaske eller lave andet arbejde på helligdagene skærtorsdag og langfredag. Så påskelørdag blev
- [Madkultur - Store bededag](https://smagensdag.dk/madkultur-store-bededag/) - At spise varme hveder aftenen før store bededag er en gammel skik. Dengang var hvedebrød bagt af hvidt hvedemel en særlig luksus, som man kun spiste til festdage og specielle lejligheder. Bageren skulle jo også holde fri på store bededag og måtte derfor ikke bage frisk brød. I stedet bagte bagerne ekstramange hvedeknopper torsdag aften.
- [Madkultur - Pinse](https://smagensdag.dk/madkultur-pinse/) - For ca. 60 år siden spiste man ofte grydestegt kylling med skysovs og rabarberkompot til pinse. Det var der en særlig grund til. På den tid kunne man ikke få kyllinger hele året. Og man kunneikke købe dybfrosne kyllinger. Hønsene lagde ikke mange æg om vinteren. Men når det blev forår og dagene lysere og
- [Madkultur - Sankthans](https://smagensdag.dk/madkultur-sankthans/) - I Danmark har vi ingen specielle madtraditioner, der knytter sig til sankthans. Mange holder sankthansaften sammen med venner eller familie og laver sommermad og spiser sammen udenfor, inden bålet skal tændes. Mad på grill eller bål får en særlig smag og duft, som vi synes hører til sankthans. Mange synes også, at det, de spiser,
- [Madkultur - Madpakken](https://smagensdag.dk/madkultur-madpakken/) - Hvert år, når skolen begynder efter sommerferien, bliver der talt om, hvad børn skal have med i madpakken. Det særlige ved en madpakke er, at maden bliver spist et andet sted, end den bliver lavet. Madpakken bliver lavet i hjemmet, så madpakkerne bliver forskellige og viser de forskellige hjems madkultur. Hent workshoppen her.
- [Madkultur - Høstfest](https://smagensdag.dk/madkultur-hoestfest/) - Vi holder stadig høstfester rundt om i Danmark både i byer og på landet. Flere større byer inviterer til høstfest med fællesspisning omkring lange borde. Der bliver serveret retter med de frugter og grønsager, der er i sæson – råvarer, som er høstet i august og september og er fulde af smag. Høstfesten er ikke
- [2020 – Det er vildt at smage](https://smagensdag.dk/2020-det-er-vildt-at-smage/) - Årets tema: Det er vildt at smage I Danmark har vi spist vildt lige siden jægerstenalderen. Mennesker jagede og fangede deres mad i skoven, på marker og i havet. Vi spiser stadigt vildt i Danmark, når det er i sæson. Du har måske smagt fasan eller krondyr. Vildt er både fugle og pattedyr, der lever
- [Madkultur - Halloween](https://smagensdag.dk/madkultur-halloween/) - Halloween holdes den 31. oktober. Traditionen kom til Danmark for ca. 20 år siden, og det ser ud til, at en del danskere, især børnefamilier, har taget halloween til sig. I Danmark fejrer vi halloween ved at udhule græskar, skære ansigter i dem og sætte lys ind i græskaret. Børn klæder sig ud i uhyggelige
- [Madkultur - Julesmåkager - pebernødder](https://smagensdag.dk/madkultur-pebernoedder-til-jul/) - Pebernødden kendes fra 1500- og 1600-tallet. Navnet kommer fra det tyske Pfeffernüssen. Pebernødder blev kun bagt en gang om året – til jul. De blev lavet af rugmel, honning og stærke krydderier som ingefær, nellike, kardemomme og kanel. Der var ikke altid peber i pebernødderne, men da de stærke krydderier var i dem, fik de
- [Smag på Danmark - Grønlangkål fra Lolland](https://smagensdag.dk/fokus-paa-egnsretter-2019/) - I Danmark har vi en lang tradition for at spise grønkål. Grønkål har vokset vildt i landet siden oldtiden og er en af de ældste dyrkede grøntsager. Den blev brugt i supper og stuvninger. Grønlangkål er en gammel ret, der er lavet af grønkål. Grønkålen bliver kogt og hakket – enten i en kødhakker eller
- [Smag på Danmark - Jødetorsk fra Kerteminde](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-joedetorsk-fra-kerteminde/) - Jødetorsk er en fynsk egnsret fra Kerteminde. Retten er lavet af torsk i skiver, løg i skiver, smør og karry. Retten bliver tilberedt i en gryde. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Brødæggekage fra Lolland](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-broedaeggekage-fra-lolland/) - Brødkage eller brødæggekage er en gammel ret, som der er tradition for at spise i flere egne af Danmark. Retten laves af daggammelt hvedebrød. Det er hvedebrød, der er nogle dage gammelt, og som er blevet tørt. Det tørre brød bliver lagt i blød med mælk, før det bliver blandet med æg og krydderier. Brødæggekagen
- [Smag på Danmark - Vandgrød fra Falster](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-vandgroed-fra-falster/) - På Falster tilbereder man vandgrød. Grøden bliver lavet af byggryn, vand og salt. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Bollemælk fra Bornholm](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-bollemaelk-fra-bornholm/) - Bollemælk er en ret, som er ca. 250 år gammel. Retten blev spist i flere egne af Danmark om foråret og om sommeren, hvor man havde frisk mælk. Retten består af kogt mælk med melboller, der er drysset med kanel og sukker. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Pandesild fra Amager](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-pandesild-fra-amager/) - Pandesild er en egnsret fra Amager. Egnsretten består af friske sild, der bliver skåret i stykker på ca. 3-4 cm. Sildestykkerne bliver sat på højkant i en stegepande. I panden bliver de stegt sammen med æble- og løgstykker. Til pandesild spiser man rugbrød. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Pandekager fra Ærø](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-pandekager-fra-aeroe/) - På Ærø bager man løvtenspandekager. Løvtens betyder løftede eller hævede pandekager. I dejen er der gær. Derfor hæverpandekagerne, og de skal helst blive ca. 1- 1½ cm tykke. Pandekagerne stammer fra 1800-tallet og bliver stadig bagt. Mange familier har sin egen opskrift på løvtenspandekager, og den bliver holdt hemmelig for andre. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Mikmus-kage fra Lolland-Falster](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-mikmus-kage-fra-lolland-falster/) - Mikmuskagen er fra Lolland-Falster. Det er en stor rund kage, der er ca. 50 cm i diameter og 4 cm høj. Kagen er lavet af hvedemel, smør, æg, sukker og rosiner. Mikmuskagen bliver pyntet med en glasur af æggehvide, flormelis og kanel. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Stuvet hvidkål fra Samsø](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-stuvet-hvidkaal-fra-samsoe/) - Samsø ligger i Kattegat mellem Sjælland og Jylland. Det er godt at dyrke grøntsager og frugt på øen. På Samsø laver man flere retter med hvidkål, bl.a. storkål, fyldt hvidkål og stuvet hvidkål. Hent workshoppen her.
- [Smid ikke smagen ud - brød i juni](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud-broed-i-juni/) - Rester af brød kan du bruge hele året. I juni kan du tilberede og servere resterne sammen med rabarber eller jordbær, som er i sæson. I Danmark har vi tidligere brugt de tørre brødrester på mange måder, så ikke en krumme gik til spilde. I denne workshop laver du arme riddere. h Hent workshoppen her.
- [2021 - Smid ikke smagen ud](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud/) - Temaet for Smagens Dag 2021 er: Smid ikke smagen ud. Du finder her det store og spændende læremiddel med workshops til 4.-7. klasse og til valgfag. Fokus er at forvandle råvarer - og især resterne - til god smag - i stedet for at smide god mad ud. Læremidlet Smid ikke smagen ud 4.-7. klasse
- [Smid ikke smagen ud - pak grøntsags-resterne ind i æg](https://smagensdag.dk/pak-groentsags-resterne-ind-i-aeg/) - Pak rester af grøntsager ind i æg - som her i en gratin. Hent workshop her: https://smagensdag.dk/wp-content/uploads/2021/08/Månedens-Smag_september_groent.pdf
- [Smagens Dags website](https://smagensdag.dk/hello-world/) - Her på Smagens Dags website kan du finde alle de tidligere smageforløb, vi har udarbejdet. Find de mange forskellige smageforløb her. Desuden tilføjer vi hver måned en ny Månedens smag. Hent Månedens Smag her. Alle læremidler her på siden er gratis, lige til at downloade til din egen undervisning.
- [Madkultur - Mortensaften](https://smagensdag.dk/madkultur-mortensaften/) - I Danmark fejrer vi mortensaften hvert år den 10. november. Den 11. november er en dag tilminde om den hellige Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp. Selv om mortensdag er indført som straf til en flok gæs, der sladrede, er stegt and med brunede kartofler og rødkål den mest almindelige ret til mortensaften
- [Aktuelt i maj - Skvalderkål](https://smagensdag.dk/pluk-skvalderkaal-til-din-salat/) - De spæde grønne blade myldrer op i have og skov. Pluk skvalderkålens fine blade, og brug dem i din mad. De smager skønt - prøv selv! Find workshoppen her:
- [Aktuelt i oktober: Fasan](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-oktober-fasan/) - Smag på den vilde fasan. Fasanen er en hønsefugl, der lever vildt i hele Danmark. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt i september - Vildand](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-september-vildand/) - Vildanden er noget af det vildt, vi spiser i Danmark. Vildt er i sæson, da man kun må jage og skyde vildtpå bestemte tider af året. Her kan arbejde med vildandebryst. Hent workshoppen her. /
- [Aktuelt i november: Krondyr](https://smagensdag.dk/aktuelt-i-november-krondyr/) - Smag på det vildeste vildtkød, lækkert kød fra krondyr. Her skal du prøve at smage retten: krondyr-gryde. Krondyrets kød er fedtfattigt og proteinrigt. Krondyrkød bliver ofte tilberedt sammen med grøntsager, der er i sæson om efteråret og om vinteren. Find workshoppen her
- [Smagens Dag om at lære børn at smage](https://smagensdag.dk/smagens-dag-med-indlaeg-pa-creative-tastebuds/) - Se og hør et liIle spændende videooplæg om, hvordan vi lærer børn at smage. Det er formand for Smagens Dag, ph.d., mag.art. og lektor på UCC København, Helle Brønnum Carlsen, der helt kort fortæller om emnet: Hvordan lærer vi børn at smage? Videooplægget var også med på konferencen Creative Tastebuds. Husk lyden.
- [Få et gratis Smagekit - så længe vi har på lager](https://smagensdag.dk/til-de-hurtige-faa-et-gratis-smagekit/) - Fik du det spændende Smagekit fra Smagens Dag sidste år? Hvis ikke, så har du chancen nu. Vi har nogle stykker på lager som skal ud og virke. Udfyld kuponen her, og vi sender et gratis Smagekit til skolen så længe vi har på lager. Bemærk, der er materialer til smageforsøg til 50 elever i
- [Smid ikke smagen ud - brug mælkeresterne](https://smagensdag.dk/smid-ikke-smagen-ud-brug-maelkeresterne/) - Vi får ofte rester af mælk og mælkeprodukter, fordi vi måske ikke kan nå at bruge en hel liter mælk eller yoghurt, før datoen er udløbet. Mælk og andre mælkeprodukter ligger nummer 5 på en liste over de fødevarer, der giver madspild i Danmark. Brug fx mælkeresten til lækre mælkeknuder. Hent workshoppen her.
- [Smid ikke smagen ud - brug grødrester i december](https://smagensdag.dk/brug-groedrester-i-december/) - I december bruger vi mange grødris, fx til risengrød. Rester af risengrød, kan I bruge til risalamande eller klatkager. I workshoppen her smager vi på klatkager. En klatkage ligner en lille tyk pandekage. Risengrøden bliver rørt sammen med æg, mel og mælk og tilsat krydderier. Klatkagerne kan serveres som en kage eller som en dessert.
- [Smag på Danmark - Trillebollesuppe fra Lolland](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-trillebollesuppe-fra-lolland/) - Trillebollesuppe har navn efter de boller, der kommer i suppen. Det er en klar hønse- eller oksekødssuppe med trilleboller og grøntsager. Trilleboller er små brødboller. Hent workshoppen her.
- [Smag på Danmark - Snysk fra Sønderjylland](https://smagensdag.dk/smag-paa-danmark-snysk-fra-soenderjylland/) - Snysk er en sønderjysk egnsret. Retten bliver lavet af nye friske grøntsager, som er i sæson om sommeren. På den årstid er grøntsagerne fine og sprøde og fulde af smag. Snysk bliver lavet af nye kartofler, gulerødder og bønner, som er skåret i mindre stykker samt ærter. Hent workshoppen her.
- [Aktuelt nu - det er vildt at smage](https://smagensdag.dk/aktuelt-nu-det-er-vildt-at-smage/) - Hver måned kan du finde en ny workshop med fokus på en aktuel råvare. Smag, test, vurdér ... /smagensdag.dk/manedens-smag

## Sider

- [Forside](https://smagensdag.dk/)
- [Smagens Dag, tidligere år](https://smagensdag.dk/smageforloeb-tidligere-aar/)
- [2026: Gør smagen sød](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2026-goer-smagen-soed/)
- [Månedens Smag](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/)
- [2025: Giv smagen fylde](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2025-giv-smagen-fylde/)
- [Tilmelding](https://smagensdag.dk/tilmelding/)
- [PlanteKundskab - med smag](https://smagensdag.dk/plantekundskab-med-smag/)
- [2024: Giv planterne smag](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2024-giv-planterne-smag-2/)
- [2023: Smag på fremtiden](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2024-giv-planterne-smag/)
- [NatMad - Naturvidenskab & Mad](https://smagensdag.dk/natmad-naturvidenskab-mad/)
- [Tips og tricks om smag](https://smagensdag.dk/tips-og-tricks-om-smag/)
- [Derfor Smagens Dag](https://smagensdag.dk/derfor-smagens-dag/)
- [2022: Gør smagen grøn](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2022-goer-smagen-groen/)
- [2017 - Aktuelt nu - smag på en råvare](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2017-smag-med-alle-sanser/)
- [2018 - Smag på madkultur](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2018-smag-paa-madkultur/)
- [2019 - Smag på Danmark](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2019-smag-paa-danmark/)
- [2020 - Det er vildt at smage](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2020-2/)
- [2021 - Smid ikke smagen ud](https://smagensdag.dk/maanedens-smag/2021-smid-ikke-smagen-ud/)
- [Konsistenskort](https://smagensdag.dk/konsistenskort/)
- [Smage-5-kanten](https://smagensdag.dk/smage-5-kanten/)
- [Nyheder](https://smagensdag.dk/nyheder/)

## Kategorier

- [Ikke-kategoriseret](https://smagensdag.dk/category/ikke-kategoriseret/)
- [Nyhed](https://smagensdag.dk/category/nyhed/)
- [Måned](https://smagensdag.dk/category/maaned/)
- [Januar](https://smagensdag.dk/category/maaned/januar/)
- [Februar](https://smagensdag.dk/category/maaned/februar/)
- [Marts](https://smagensdag.dk/category/maaned/marts/)
- [April](https://smagensdag.dk/category/maaned/april/)
- [Maj](https://smagensdag.dk/category/maaned/maj/)
- [Juni](https://smagensdag.dk/category/maaned/juni/)
- [August](https://smagensdag.dk/category/maaned/august/)
- [September](https://smagensdag.dk/category/maaned/september/)
- [Oktober](https://smagensdag.dk/category/maaned/oktober/)
- [November](https://smagensdag.dk/category/maaned/november/)
- [December](https://smagensdag.dk/category/maaned/december/)
- [Råvarer](https://smagensdag.dk/category/raavarer/)
- [Grøntsager](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/)
- [Frugt og bær](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/)
- [Æg, mælk, fisk, fjerkræ og kød](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/)
- [Andet](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/)
- [Asparges](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/asparges/)
- [Grønkål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/groenkaal/)
- [Gulerod](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/gulerod/)
- [Hvidkål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/hvidkaal/)
- [Kartofler](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/kartofler/)
- [Kål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/kaal/)
- [Persille](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/persille/)
- [Porrer](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/porrer/)
- [Rodfrugter](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/rodfrugter/)
- [Rødbede](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/roedbede/)
- [Rødkål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/roedkaal/)
- [Sennep](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/sennep/)
- [Skvalderkål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/skvalderkaal/)
- [Tomat](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/tomat/)
- [Bær](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/baer/)
- [Hyben](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/hyben/)
- [Rabarber](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/rabarber/)
- [Æbler](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/aebler/)
- [And](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/and/)
- [Fasan](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/fasan/)
- [Fisk](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/fisk/)
- [Gris](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/gris/)
- [Hjort](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/hjort/)
- [Kylling](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/kylling/)
- [Mælk](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/maelk/)
- [Vildand](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/vildand/)
- [Æg](https://smagensdag.dk/category/raavarer/aeg-maelk-fisk-fjerkrae-og-koed/aeg/)
- [Brød](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/broed/)
- [Grødris](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/groedris/)
- [Kager](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/kager/)
- [Nødder](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/noedder/)
- [Teknikker](https://smagensdag.dk/category/teknikker/)
- [Koge](https://smagensdag.dk/category/teknikker/koge/)
- [Stege](https://smagensdag.dk/category/teknikker/stege/)
- [Sautere](https://smagensdag.dk/category/teknikker/sautere/)
- [Bage](https://smagensdag.dk/category/teknikker/bage/)
- [Smagens dag - igangværende år](https://smagensdag.dk/category/smagens-dag-igangvaerende-aar/)
- [Smagens dag - tidligere år](https://smagensdag.dk/category/smagens-dag-tidligere-aar/)
- [2021](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2021/)
- [2020](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2020/)
- [2019](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2019/)
- [2018](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2018/)
- [2017](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2017/)
- [Månedens smag](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/)
- [2022](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2022-maanedens-smag/)
- [Byggryn](https://smagensdag.dk/category/raavarer/andet/byggryn/)
- [Løg](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/loeg/)
- [Jprdbær](https://smagensdag.dk/category/raavarer/frugt-og-baer/jprdbaer/)
- [NatMad - Naturvidenskab & Mad](https://smagensdag.dk/category/natmad/)
- [Svampe](https://smagensdag.dk/category/svampe/)
- [2023](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2023/)
- [Muslinger](https://smagensdag.dk/category/muslinger/)
- [Radiser](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/radiser/)
- [Krydderier](https://smagensdag.dk/category/raavarer/krydderier/)
- [2024](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2024/)
- [Bælgfrugter](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/baelgfrugter/)
- [Korn](https://smagensdag.dk/category/raavarer/korn/)
- [Plantekundskab](https://smagensdag.dk/category/plantekundskab/)
- [2025](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/205/)
- [nødder](https://smagensdag.dk/category/noedder-2/)
- [2026](https://smagensdag.dk/category/maanedens-smag/2026/)
- [Rosenkål](https://smagensdag.dk/category/raavarer/groentsager/rosenkaal/)