Kom godt i gang med Smagens Dag

Invitér dine kolleger til samarbejde

Vi foreslår, at du som det første kontakter nogle af dine kolleger for at høre, om de vil være med. Smagens Dag behøver nemlig ikke kun at foregå i madkundskab.

Når I er enige om at tage temaet op, kan I gå i gang med at planlægge, hvordan I vil tilrettelægge Smagens Dag, og hvor omfattende den skal være. Vil I bruge en halv eller en hel dag på den – eller eventuelt lave den til et projekt over flere dage? Prøv at klikke ind på Læremidler, og lad jer inspirere af de mange forslag og ideer til årets tema.

Invitér en gæstelærer

Du kan også prøve at få en gæstelærer til at medvirke. Måske kender du en lokal kok, slagter, gastronom eller en anden fagmand med interesse for fødevarer og gastronomi, som du kan friste med en spændende dag sammen med børnene.

Gæstelæreren skal normalt ikke have løn for at være med, men vil nok sætte pris på for eksempel en flaske vin eller en tilsvarende erkendtlighed.

Har du i øvrigt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Smagens Dags sekretariat.

Fortæl os, at du holder Smagens Dag

Vi ser meget gerne, at du tilmelder din skole til Smagens Dag. På den måde får vi i sekretariatet oversigt over, hvor mange og hvilke skoler, der holder Smagens Dag. Det bruger vi først og fremmest, når pressen interesserer sig for Smagens Dag.

Kontakt sekretariatet

Pressesekretær Mariann Bach Nielsen

Glentevej 3 2670 Greve

Telefon: 43 60 00 76 eller 20 20 00 76

E-mail: mbn@2vejs.dk

Vi bliver støttet af og samarbejder med...